Diverse informativ viden
Denne side er under oprettelse og vil blive overskuelig med tiden.

Afinstaller programmer problemfrit

MyUninstaller er et alternativ til Microsofts Tilføj/fjern programmer. Programmet viser en liste over alle installerede programmer, og giver dig mulighed for nemt at fjerne et hvilket som helst program.


MyUninstaler leverer også flere informationer om de installerede programmer, end dem du får fra Microsofts Tilføj/fjern. Læs mere…


Et alternativ er Revo Uninstaller, som er vidt forskellig fra mange andre afinstalleringsprogrammer.


Programmet gør det, som en avanceret bruger ville gøre manuelt. Revo Uninstaller fjerner alle program-filer, autostart og registreringer i registreringsdatabasen. Læs mere…


CCleaner laver rengøringen på din computer

Effektivt software til at holde din computer ren for forskelligt affald. Læs vor vejledning herunder:


Hent CCleaner
Installer Ccleaner. Husk at fjerne fluebenet udfor installation af Yahoo toolbar.
Start programmet. Fjern fluebenet i cookies.
Klik på kør CCleaner og lad den fjerne hvad den finder.
Klik så på Register i venstre side (den blå terning). Klik på Skan efter problemer. Når den er færdig så klik på Udbedre valgte problemer. Lav evt. en backup af registreringsdatabasen. Klik så på udbedre alle valgte problemer
Klik på OK. Klik på Luk når den er færdig
Genstart


Computeren fryser i opstart, når alle programmer skal åbne samtidig

Når mange af dine programmer skal åbne samtidig med Windows (de programmer som lægger sig med ikon ved uret), ja så kan det ske, at computeren fryser eller tager meget lang tid om at åbne. Alle programmer presser sig på, og resurseforbruget stiger til 100%.


Der findes et lille gratis-program, som kan klare det problem. Det er Startup Delayer. Du kan simpelthen bestemme, i hvilken rækkefølge dine programmer skal starte op, og på den måde forhindre at computeren fryser.


Vores erfaring viser, at man kun bør forsinke et eller to programmer. Det burde også være tilstrækkeligt, og giver et godt resultat. Du bør også se efter, hvorvidt det er nødvendigt, at de forskellige programmer starter op samtidig med Windows. Ofte er det slet ikke nødvendigt. Læs mere…


En fragmenteret disk kan gøre din computer sløv

Derfor kan du også defragmentere din computer med den indbyggede defragmentering, som findes i dit styresystem. Den er dog ikke så perfekt, som den burde være. Disk fragmentation kan være årsagen til en langsom computer, og også til computer-crash.


Auslogics Disk Defrag er gratis, og giver dig en langt bedre defragmentering end dit styresystems indbyggede er i stand til. Læs mere…


Et alternativ er MyDefrag som også er til Vista 64-bit. Den version er der normalt ikke så meget software til.


Den er meget effektiv og bruger ikke mange resurser. Som bonus kan du sætte den op som screensaver. På den måde kan du altid holde din disk defragmenteret uden at skulle afbryde dit arbejde. Læs mere…


Fjerne crapware fra en ny computer

Efterhånden er det sådan, at når man køber en ny pc, så får man en lang række programmer med i købet, som er pre-installeret, og som man ikke ønsker at benytte.


Disse programmer, som også kaldes crapware, vil man ofte gerne have afinstalleret, før man begynder at lege med computeren. Det kan ofte være svært, men der findes faktisk et lille program til at afinstallere crapware.


The PC Decrapifier er god til at fjerne den slags. Læs mere…


Hvis du ikke kan slette mapper eller filer

Så er Unlocker sagen. Kender du situationen? Du vil simpelthen have en mappe eller fil slettet, men du kan ikke, for din computer meddeler:


Kan ikke slette filen: Adgang nægtet
Kan ikke slette filen: Kilden eller destinationsfilen kan være i brug
Kan ikke slette filen: Filen bruges af et andet program eller af anden bruger


Unlocker kan klare den sag for dig. Læs mere om programmet


Jeg glemmer altid mine passwords

Så brug RoboForm, som er et af de bedste password-managers på markedet. Udfylder skemaer og formularer for dig. RoboForm er flere gange valgt som årets software på så kendte sider som CNET og Download.com.  Læs mere…


Et dansk program for opbevaring af passwords er Stones Keykeeper, som er lavet af Steen Hjelmstrand, en producent du trygt kan stole på. Stones Keykeeper kan ikke, alt det som RoboForm kan, men mangler du blot et enkelt program til at gemme dine passwords med, så er dette et fint program. Læs mere…


Langsom computer. Hvad gør jeg?

Ja, nu kan en langsom computer jo skyldes mange ting, og det er egentlig helt normalt, at en computer bliver langsommere med tiden. Det skyldes primært installering/afinstallering af software. Hver gang du afinstallerer, efterlades rester, som kan medvirke til, at din computer taber hastighed.


Egentlig er vi ikke begejstret for den slags programmer, som fortæller, at de kan øge hastigheden på computeren. Man kan nemlig normalt ikke mærke en forskel.


Skal vi trække en enkelt frem af freeware-bunken, må det blive Glarysofts Glary utilities. Det kan gå galt med den slags værktøjer, så som med andet software, så er brugen helt på eget ansvar. Ved installering af programmet husk af fravælge den “free Ask toolbar”  Læs mere…


Recuva genskaber slettede filer

Recuva er et gratis-program, som kan genskabe filer, du fejlagtigt har slettet fra computeren, også selv om de ikke længere ligger i papirkurven.


Også billeder som er fjernet fra et digital-kamera, kan genskabes, og ligeså filer fra en MP3-afspiller. Du kan således også rekonstruere filer, som er blevet slettet grundet bugs, computercrashes og vira. Læs mere…


Reparation af filer i Windows

Fra tid til anden sker det desværre, at filer beskadiges eller helt forsvinder. Det kan være årsagen til mange problemer. Hvad gør jeg så? Ja, det er egentlig ganske nemt at få repareret sine systemfiler, samt tilføje de der mangler.


Sådan gør du hvis du bruger XP

1. Sæt Windows cd’en i drevet. Når den popper op så luk den ned med krydset i øverste højre hjørne
2. Gå i Start > Kør > Skriv: sfc /scannow – bemærk mellemrummet efter sfc > Tryk OK
3. Der kommer en bjælke så længe scanningen kører, og når den er færdig, forsvinder den igen, og du får ikke andre meldinger.
4. Genstart computeren


Sådan gør du hvis du bruger Vista

1. Gå i Start - Skriv i søgefeltet > cmd > vælg det program som hedder > cmd.exe > og højreklik på den og sig “Kør som administrator”
2. Skriv: SFC.exe /Scannow > Enter
3. Indsæt din Windows CD/DVD, hvis du bliver bedt om det
4. Genstart computeren


I forbindelse med ovennævnte reparation kan du blive mødt med en besked om, at du skal indsætte din Windows XP Professionel CD, men du har en Windows Home.
Microsoft har en løsning på det.


Her får du en kort oversættelse til dansk:


Hvis du bliver bedt om at indsætte Windows XP Professional CD, og du har
en Windows XP Home


Lav en kopi af Fp40ext.inf og Ims.inf filerne


1. I Stifinder, klik Funktioner - Mappeindstillinger
2. Klik på Vis fanebladet
3. Under “Skjulte filer og mapper” klik på “Vis skjulte filer og mapper - klik OK
4. Åben C:\Windows\Inf mappen
5. Klik på Fp40ext.inf og vælg Rediger og klik på Kopier
6. Vælg igen Rediger og klik på Sæt ind. Så har du en kopi af Fp40ext.inf som hedder “Kopi af Fp40ext.inf”
7. Gentag punkt 5 og 6 for filen Ims.inf


Nu skal Fp40ext.inf og Ims.inf rettes til


1. Åben Fp40ext.inf file i Notesblok. Fp40ext.inf findes i mappen C:\Windows\inf
2. Find linien med teksten: [Strings]
3. Find så hver linie derunder som indeholder ordet “Professional.”
4. Erstat ordet “Professional.” med “Home.” istedet
5. Gem og luk filen Fp40ext.inf
6. Åben filen Ims.inf i Notesblok. Ims.inf findes i mappen C:\Windows\inf
7. Find linien med teksten: [Strings]
8. Find så hver linie derunder som indeholder ordet “Professional.”
9. Erstat ordet “Professional.” med “Home.” istedet
10. Gem og luk filen Ims.inf
11. Afslut Notesblok.


Så skulle filerne være rettet til, og du kan nu prøve igen.


Windows Update virker ikke, og opdateringer kan ikke installeres

Der skal en lille rettelse til, og det gør du med et lille program som hedder Dial-a-fix.


1. Download programmet som er i en zip-fil og unzip programmet til egen mappe
2. Dobbeltklik det blå tandhjul.
3. Klik på knappen “Flush Softwaredistribution”
4. Sæt flueben i “Fix Windows update”
5. Klik på knappen GO i nederste venstre hjørne.
6. Lad den køre færdig.
7. Genstart maskinen.
8. Nu burde du kunne installere de opdateringer.


Ovennævnte fremgangsmåde til XP. Herunder til Vista


1. Download denne fil.
2. Højreklik på WindowsUpdate-Reg.cmd og vælg Kør som administrator.
3. Tjek Windows Update.


Senest i forum
Trojan-gen efter rensning!
32 minutter siden
Mærkelige popup vinduer under browsing
5 timer, 46 minutter siden
CPU overbelastet
1 dag, 18 timer, 34 minutter siden
WksCal.exe ?
2 dage, 22 timer, 55 minutter siden
Spyware Shield har overtaget min computer!
2 dage, 23 timer, 2 minutter siden
Nyeste nyheder
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

ESET Smart Security 5.0

ESET er nået til den femte version af den omfattende sikkerhedspakke fra ESET - Smart Security 5.0. Perhaps har kigget på programmet og strikket en anmeldelse sammen.

Software vi kom til at installere

Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.

Sikkerhedskursus

Det er altid godt med kurser - specielt når der er tale om et sikkerhedskursus fra vores egen Perhaps.

Ad-Aware Free Internet Security

Det er blevet tid til en anmeldelse af Ad-Aware Free Internet Security. Er prisen det eneste fordelagtige?