BullGuard Internet Security
Sprog: Dansk
Platform: Windows 2000, Windows XP 32 bit, Windows XP 64 bit, Windows Vista 32 bit, Windows Vista 64 bit, Windows 7 32 bit, Windows 7 64 bit
Gratis: Nej
Vores vurdering:




Om producenten
Grundlagt i 2002 af Morten Lund og Theis Søndergaard. Morten og Theis havde en vision, idet de ville lave et komplet produkt, som kunne beskytte Internet-forbrugeren. Fokus var bredbånds-brugeren, som altid var online. Bredbånds-brugeren var mere og mere udsat for virus, hackere og hurtigt spredende internet-orme såsom Nimda.
Den første version af BullGuard blev udgivet i juni 2002. Ved starten af 2003 havde mere end 3 millioner brugere installeret BullGuard, og i dag er BullGuard et kendt mærke i branchen.
Det positive
BullGuard har en overordentlig konkurrencedygtig pris, og hos Spywarefri har vi gjort den endnu mere fordelagtig pga. storindkøb.
Programmet er på dansk, og en enkelt kode kan bruges til 3 computere inden for samme husstand, hvilket vil sige, at én computer på årsbasis kan få en professionel samlet sikkerhed for under 130 kr. Det er meget billigt.
Når Bullguard først er installeret, giver det meget få problemer. Supporten foregår pr. chat ved hjælp af en supporterknap. Der er forbindelse til supporten døgnet rundt, dog er den danske support kun til stede på hverdage mellem kl. 10 og 18. På alle andre tidspunkter er der engelsk support. Supporten virker fint.
Bullguard har nogle fornemme enkeltdele. Antivirus er den kendte BitDefender, og firewallen er Outpost Pro fra russiske Agnitum.
Det negative
Serveren, som skal holde Bullguard opdateret med definitionsfiler, kan i sjældne tilfælde være nede 1-2 dage. Det er ikke tilfredsstillende. Når en server går ned, bør der straks være en til at tage over.
Chat-supporten virker fint, men man kan også sende en mail, som man lover vil blive besvaret inden for 24 timer på hverdage. Den tid kan ikke altid overholdes.
Vor mening
BullGuard er et bestbuy når man sammenligner pris og kvalitet. Har du helt almindelige surfervaner, så kan du nøjes med BullGuard. Der er ingen grund til yderligere sikring. Besøger du de halvgrå sider (f.eks. pornosider), ville vi tilføje lidt ekstra godt antispyware.
Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.
Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.
Det er altid godt med kurser - specielt når der er tale om et sikkerhedskursus fra vores egen Perhaps.
Vi slår endnu engang banner-blokeringen fra og ser på en reklame med gratis Apple-produkter - denne gang fra Politiken.dk.
Hvis du vil være sikker på, at dine mails ikke læses af uvedkommende, så skal du bruge kryptering. Læs her hvordan det kan sættes op.
ESET er nået til den femte version af den omfattende sikkerhedspakke fra ESET - Smart Security 5.0. Perhaps har kigget på programmet og strikket en anmeldelse sammen.
Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.
Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.
Det er altid godt med kurser - specielt når der er tale om et sikkerhedskursus fra vores egen Perhaps.
Det er blevet tid til en anmeldelse af Ad-Aware Free Internet Security. Er prisen det eneste fordelagtige?







Jeg er meget begejstret for Bullguard, som nu har beskyttet mig i knap to år. Jeg fornyer bestemt min licens. Når først Bullguard er installeret hører man ikke meget til det.
Jeg har haft brug for supporten to gange. Det går lynhurtigt og er meget effektivt. Helt fantastisk ikke bare at sende en mail ud i det blå, men at chatte med en dansktalende... Suveræn service efter min mening.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller