Manual for installation og brug af CCleaner

Skrevet af A.Behrendt TeamSpywarefri

CCleaner er et lille freeware (gratis) program, som kan rense godt op i dine ubrugte data på din maskine. Programmet kan som et af de få, både klare en rensning i Internet Explorer, Firefox samt Opera. Derudover kan der renses i diverse programmer, Java og registreringsdatabasen.


01. Du skal klikke her for at downloade programmet. Du bliver så mødt af billedet herunder. Klik på Download Latest Version som jeg har markeret.



02. Du bliver nu spurgt om du vil gemme programmet, eller om du vil køre det. Hvis du vælger gem, kan du senere installere programmet. Vælger du kør, vil programmet straks efter download, begynde at installere sig. Jeg klikkede på Kør for at installere med det samme.



03. Har du Windows XP, vil du blive mødt af denne advarsel, som du ser herunder. Du bliver spurgt, om du virkelig vil kører programmet, når udgiveren ikke kunne bekræftes. Vælg Kør hvis du stoler på udbyderen. Vælger du Kør ikke stopper installationen.



04. Du får nu denne boks frem herunder. Du kan vælge at få programmet installeret på Dansk, hvis du ønsker det. Klik på den lille pil ned, for at se alle de sprog du kan vælge mellem. Udpeg dit sprog. OK.



05. Der kommer nu en guide, som vil føre dig gennem installationen. Se herunder. Du bliver bedt om, at lukke alle dine programmer som du måtte have åbnet, før du fortsætter installationen af Ccleaner. Klik på Næste for at fortsætte installationen.



06. Du får nu en boks, hvor du skal acceptere licensbetingelserne. Vi anbefaler altid at læse disse betingelser, før man acceptere. Når du har læst Licens aftalen skal du klikke på Jeg accepterer. Installationen kan ikke fortsætte, hvis du ikke accepterer betingelserne.



07. Du skal nu bestemme, hvor programmet skal installeres. Programmet vil selv foreslå en placering på dit C drev og i mappen programmer. Kan du acceptere dette, skal du klikke på Næste. Ønsker du en anden placering, skal du klikke på Browse, og derefter udpege den ønskede placering.



08. Du skal nu bestemme lidt omkring nogle indstillinger. Du kan sætte, eller fjerne et flueben, ved at klikke med musen, i det lille firkantede felt til venstre for teksten. Jeg har valgt, at få et ikon på skrivebordet, samt at Ccleaner kommer i min startmenu. Derudover har jeg valgt, at programmet automatisk søger efter evt. opdateringer. Jeg har derimod fravalgt, at få tilføjet Ccleaner tili mit højrekliks menu til papirkurven. Hvis du vælger højrekliks menuen, så vil Ccleaner kunne startes, ved at højreklikke på papirkurven. Når du har gjort dine valg, skal du klikke på Installer.



09. Nu er alle nødvendige oplysninger indsamlet, og programmet er blevet installeret på din computer. Klik på Afslut.



10. Hvis du valgte at få et ikon på dit skrivebord, vil det se således ud som på billedet herunder. Dobbeltklik på ikonet, for at starte CCleaner.



11. Når du åbner programmet for første gang, vil det se ud som herunder, dog vil der være flueben i alle felter.
Stå på Renser i venstre side, og på fanebladet Windows. Jeg har slettet flueben flere steder, hvor jeg ikke ønsker programmet skal rengøre. Som du kan se, har jeg bla. fjernet flueben i cookies, så jeg ikke får slettet nogle af de cookies, som husker mine diverse logins. Programmet kan dog indstilles til at gøre nogle cookies kendte, så hvis du ønsker at få slettet dine cookies, og har du ingen som skal gøres kendte, kan du rolig sættet et flueben i dette felt. NB se punkt 23, hvor der forklares, hvordan du bevarer enkelte cookie. Jeg har også fjernet flueben i nylig indtastede URL. Hvis du ønsker at bevare disse, kan du også fjerne dette flueben. Under Windows Stifinder, har jeg fjernet fluebenet i kør. Jeg ønsker ikke, at listen fra start - kør slettes, så ønsker du heller ikke dette, kan du også roligt fjerne dette flueben. Gør djne valg, og klik derefter på Analyser. Der vil under denne analyse, intet blive fjernet, men du får blot vist, hvilke filer der vil blive fjernet hvis du bagefter klikke på Kør Cleaner. Du kan se, at jeg vil få slettet en god gb. på min harddisk. At det blev til så meget, var fordi jeg ikke havde tømt min papirkurv først. Før du begynder at rense, skal du over og have ændret en ting på fanebladet programmer.



12. Renser - fanebladet Programmer. Her har jeg under programmer fjernet flueben ud for Office 2003. Vi har været ude forl, at det kan have en uheldig virkning, at rense Office 2003, og man kan blive nødt til at geninstallere Officepakken. Også her, kan du klikke på Analyser, før du klikker på Kør Cleaner. Når du har gjort dine valg, skal du klikke på Kør Cleaner, for at få renset din computer. Kør meget gerne cleaner mindst to gange.



13. Du vil nu få en advarsel, om at disse filer slettes fuldstændigt fra dit system, og om du ønsker at fortsætte. Klik på Ok for at svare ja til det. Som du kan se, har jeg også markeret: Vis mig ikke denne besked igen. Ønsker du ikke mere at se denne advarsel, skal du sætte et flueben i dette felt.



14. Du får nu et billede, hvor du kan se hvor meget der er fjernet, og hvor det er fjernet.



15. Klik i venstre side på ikonet problemer. Du kan nu scanne efter evt. problemer på din maskine. Det kan f.eks. være døde eller manglende sider. Når du har fundet alle problemer, kan du afhjælpe og slette disse, ved at klikke på Udbedre valgte problemer. Der er som standard, sat flueben alle steder, så hvis der er noget du ikke ønsker fjernet, kan du fjerne fluebenet herfra.



16. Du bliver spurgt, om du vil tage en sikkerhedskopi af din registreringsdatabase, før disse ændringer. Hvis du ønsker det, klikker du på Ja, hvis ikke klikker du på Nej.



17. Som du kan se, lå der 224 problemer på min computer. Det første problemer ud af de 224, som du kan se herunder, er at der er efterladt en fil, fra et afinstalleret stykke software. Ønsker du at udbedre problemet, skal du klikke på Udbedre problem. Ønsker du ikke at se denne boks og svare 224 gange, kan du som jeg, vælge at klikke på Udbedre alle valgte problemer.



18. Du bliver nu spurgt, om du er sikker på, at du vil udbedre valgte problemer. Klik Ok.



19. Hej kan du se, at alle problemer er udbedret. Klik på Luk.



20. Klik på Værktøjer i venstre side, og derefter på Afinstaller programmer. Her kan du afinstallere programmer. Du kan markere et prg. og derefter klikke på Kør afinstallering. Kan du se at der ligger et program som allerede er afinstalleret, kan du slette det fra listen, ved at markere programmet, og derefter klikke på Slet element.



21. Prøv nu at klikke på Opstart. Her ligger alle de programmer som starter, når du tænder for din maskine. Er der nogle af disse prg. som du ikke ønsker skal starte op, sammen med Windows, kan du markere programmet, og derefter klikke på Slet element. Programmet bliver ikke slettet, men bare fjernet fra opstarten.



22. Klik i venstre side på Indstillinger, og derefter på Indstillinger, så får du det billede herunder. Herinde kan du skifte sprog, rense din maskine ved hver opstart, tilføje CCleaner til papirkurvens højreklik, samt vælge at programmet skal lede efter opdateringer helt automatisk.



23. Klik nu på ikonet Cookies, så får du billedet herunder. Hvis du ønsker at bevare en eller flere cookies, kan du markere den/de cookie, som du ønsker bevares, og derefter klikke på -> som du kan se, jeg har markeret. Der sker det at den eller de markerede cookie, flyttes over i højre rude, og bliver ikke slettet under en rensning. Det er en god idé at rense for cookie, der kan ligge rigtig mange herinde. Jeg har ingen cookie, fordi jeg automatisk fjerner disse hver 5 min, så jeg måtte lige gå på Nettet for at få en enkelt, så jeg kunne tage et billede til dig.



24. Klik på ikonet Brugerdefineret. Herinde kan du tilføje enten en mappe eller en fil du ønsker at få renset. Du kan f.eks. klikke på Tilføj mappe så popper den markerede boks frem, og du kan nu markere den mappe du ønsker at få renset. På samme måde, kan du få renset en enkelt fil.



25. Klik på Avanceret så får du disse muligheder, som du ser herunder. Du kan som jeg har valgt, vælge kun at slette filer i Windows Temp mapper, som er ældre end 48 timer. Du kan vælge at gemme advarsel beskeder, at lukke programmet Ccleaner efter rensning, at få vist besked ang. sikkerhedskopieringer, og endelig om du vil have vist en detaljeret log, over Internet Explorers midlertidige filer.