Perhaps har skrevet en artikel der bør læses:
http://softwareguides.dk/sidste_nyt.html
“Sidste nyt
25.06.2012
Vi skal passe på vi ikke bliver for religiøse
Hvad er nu det for noget sludder, og hvad har det med computersikkerhed at gøre?
Når man bliver rigtig glad for en sikkerhedspakke, er det ikke ualmindeligt, at man vil “gå gennem ild og vand” for at forsvare den og fortælle om alle dens fortræffeligheder. Man ser slet ikke mangler og problemer. Det er næsten som at være nyforelsket.
Det er her, valg af sikkerhedspakke overgår til at være et religionsspørgsmål, og så begynder det at blive “farligt”, især hvis fortræffelighederne er noget, der slet ikke har relation til virkeligheden. Det ser man desværre ofte.
En computerbruger lovpriste i den grad sit antivirus. Det kørte så fint og holdt alt ude. Fakta var en helt anden. Programmet var ikke opdateret igennem længere tid, og computeren var fyldt med malware, som brugeren af naturlige årsager ikke havde bemærket. Hvis dette havde været en undtagelse, men det er det desværre ikke.
Computerblade kan også blive religiøse mod betaling forstår sig. En to-årig reklamekampagne for et bestemt mærke kan fint udløse en supergod test i bladet. Herom er jeg slet ikke i tvivl.
En producent af sikkerhedssoftware kan også gå helt amok i vurderingen af sit eget produkt, selv om alle hans lovprisninger slet slet ikke kan holde vand. Her er det så et spørgsmål om profit, og egentlig kan det godt være, han ikke selv tror, på det han siger, men man gør nu meget for en solid bankkonto.
Gør ikke din sikkerhedspakke til et religionsspørgsmål. Glæd dig over dens forcer, men undgå ikke at se svaghederne.
....................”
Jeg mener at Perhaps har ret i sine holdninger til dette emne.
Der er virkelig en hel del gode anbefalelsesværdige ” Komplette sikkerhedspakker”, og jeg har da også afprøvet en 10-15 stykker
Så den gamle svada med ” Prøv før køb” og ” se hvad der er godt for dig og din computer” holder stadig men måske skal der tilføjes:
“Måske skal du prøve noget nyt” ![]()
Men det er jo også godt, at kende sin Sikkerhedspakke, eller program, godt.
At jeg personligt er nogenlunde tilfreds med et bestemt mærke betyder ikke, at programmet ikke har svagheder, og at andre programmer ikke kan matche sikkerhedsniveauet og funktionaliteten.
