Jeg synes der indimellem, i mine øjne, sniger sig den uskik ind, at en info-tråd lukkes ganske kort efter den er startet. Det giver jo ikke eventuelle kommentarer eller spørgsmål de store chancher for at gøre sig gældende.
Jeg medgiver selvfølgelig trådstarters ret til at bede en tråd lukket, men i nogle tilfælde synes jeg det indsnæver muligheden for en eventuel uddybelse eller udveksling af synspunkter. Man bør vel også have i tankerne, at alle ikke er online på samme tidspunkt.
Den tanke har jeg ofte, når jeg støder på en af de tråde.
Der er to muligheder, enten skal vi følge opretters ønske om at lukke, eller også skal vi ikke, hvis vi vurderer at emnet er interessant nok til en egentlig debat.
Men tilkommer det egentlig os at vurdere det, tjae det er os der bestemmer i sidste ende.
Et egentligt debatforum, alá avisernes, eller andre hvor tråde får lov at køre til de dør af sig selv, det er jeg ikke ret varm på.
Det skrevne ord, kan være svært at tolke, når man ikke kan se den der skriver, eller på anden vis er sikker på hvad formuleringen betyder, det kan meget hurtigt gå helt galt.
“Lad os skåle mens vi er venner, der kan hurtigt falde et forkert ord” >> Per Jord <<
Det vil give os en masse ekstra arbejde, med at holde i hvem hvad og hvordan, samt måske udløse karantæner, udsmidning osv..
Når det er sagt, vil jeg foreslå, at i stedet for at “kræve” tråden lukket, kan opretter oplyse, at for hans/hendes skyld, kan der lukkes.
Kom med nogle input, tak.
Jeg mener ikke noget mellem linierne eller ved siden af det jeg har skrevet Fromsej, - andet end, at brugerne bør kunne gives et vist respid, for at kunne nå at læse budskabet og efterfølgende have mulighed for en eventuel kommentar.
Det letteste er vel, at trådstarters ønske om lukning respekteres. Brugere, der har mere på hjerte vedr. emnet, må starte deres egen tråd, og heri kan de evt. referere til den nyligt lukkede tråd. Det er set ske mange gange, og det fungerer vel udmærket.
Ja det kan da sagtens fungere udemærket steffen, men at henvise til noget, man skønner kunne interessere en del brugere og så lukke tråden umiddelbart efter opstart, det er den del jeg ikke forstår nytten af. Det er envejs- kommunikation i mine øjne.
Det skal der også være plads til.
Nogle ønsker åbenbart kun at levere en oplysning og lukker tråden med det samme, så læserne ikke får mulighed for at levere kommentarer.
Det er de i deres gode ret til.
Det står jo enhver frit for at starte en ny tråd med samme indhold.
Der må ifølge reglerne ikke lægges spørgsmål under “Fra brugerne” - hvilket vel afstedkommer at man lige så godt kan lukke tråden - da der kun er tale om information. Der må jo være en grund til at “Fra brugerne” er separat, for vil man debattere så kan man da åbne en ny tråd, måske under “Fra brugerne: Nyheder….” - og så henvise som steffen nævner.
Prøv at kigge lidt i ” Fra brugerne ” bwf1409, så vil du se at det regel-mæssigt ikke forholder sig sådan. Og jeg er lige ved at sige, tak for det, for der er mange gode indlæg foranlediget af et info.
Jeg er enig vaf - og derfor er den med “der må ikke lægges spm” vel ikke så relevant - efter min mening. Der må vel have været en ide med ikke at stille spørgsmål der, men når det ikke håndhæves, så kan man lige så godt slette det. Måske animerer det til ikke at lukke trådene så hurtigt.
bwf1409: Jeg synes nu, at det er relevant nok med, at der ikke må stilles spørgsmål i informationstrådene - infomation ‘Fra brugerne’ og ‘Fra brugerne: Nyheder om software’. Så trådene bliver brugt til det formål, og alt ikke bare lægges ind hulter til bulter. Til infotråde hører vel også ‘Brugernes egne tips og ideer’ og ‘Ris og ros’?
Alligevel så kan der sagtens være kommentarer, opklarende spørgsmål osv. til indlæg under ‘Infotråde’. Det kan faktisk ofte være en god ide at vente lidt med at ønske trådene lukkede, så der gives mulighed for reaktioner i stedet for med det samme at kræve lukning! Det skader efter min mening ikke, at disse tråde af og til forvandles til debattråde eller bliver noget mere uddybende…
Trådlukning bør imidlertid stadig afhænge af forfatteren til indlægget!
De eneste tråde der ikke må stilles spm. i er vel “Fra brugerne” og “Fra supporten”. Og det bliver der så gjort alligevel. Jeg har det sådan at hvis jeg lægger en besked i “Fra brugerne”, så er det en orientering der ikke kræver debat - og oftest beder jeg derfor om at lukke med det samme. Hvis jeg forventer debat, så finder jeg et andet sted at lægge infoen….. og så kan det jo smutte alligevel.
Jeg siger ikke at det skader med debat - men konstaterer blot at der ved de 2 kategorier står at der ikke må stilles spørgsmål - og derfor vil der vel naturligt blive lagt mange “Luk med det samme” infoer.
Men jeg ser det ikke som noget problem at åbne en ny tråd i en anden kategori, og henvise til et tidligere spm - hvis man ønsker at kommentere noget.
Men det kunne da være rart at få defineret hvad der er info-tråde. Jeg anser de 2 jeg nævner for info-tråde, mens resten er til “debat” eller i det mindste nogle hvor der er mulighed for at kommentere indholdet - med de regler for eks. rensetråde der nu er.