Comodo Firewall er afinstalleret-ur+dato er ikke korrekt
Antal indlæg: 1047

> Smog, jeg er kun glad for dine indlæg. grin

Når jeg går i %appdata%, er der en mappe, der hedder Comodo. Inden i Data mappen ligger resfiles mappen, som er tom + tempfiles-mappen, her ligger kun setup-filen til Comodo. Men så indstillede jeg Mappeindstillinger til Vis skjulte filer og mapper, kørte Søg og fandt alligevel application data, boot.ini, genveje, jeg har nu slettet det, der var. Comodo er godt nok genstridig at komme af med. Har stillet tilbage til Vis ikke skjulte filer og mapper.

Foreløbig ser det godt ud med uret, men igen - jeg ser det an til i morgen for at se, om det fortsætter efter lukning og ny opstart. Computerens ur er nu nogle få sekunder forud for atomic programmets ur, tidligere har det været bagud, håber det er positivt.

Antal indlæg: 1047

Jeg har nu i et par dage forsøgt nogle muligheder for at få uret til at gå rigtigt. At indsætte 130.xxx.xxx. som tidligere beskrevet, virkede alligevel ikke, for da jeg næste gang ville foretage en manuel opdatering, lykkedes det ikke. Standardindstillingen for, hvornår computerens ur automatisk bliver synkroniseret med tidsserveren, er 1 gang hver uge, men det er jo ikke tilstrækkeligt, for når jeg næste dag startede computeren, gik uret godt nok rigtigt i ca. ½-1 time, men så hoppede det pludselig baglæns og var 53 minutter bagud, det skete to eller tre dage i træk.

På denne hjemmeside http://www.howtogeek.com/howto/windows-vista/dealing-with-windows-vista-time-sync-problems/ er der en anvisning på, hvordan man i registreringsdatabasen kan ændre på, hvor tit computerens ur bliver synkroniseret med tidsserveren. Denne automatiske synkronisering har jeg nu sat til hver 7. time, for så vil computerens ur blive automatisk synkroniseret hver morgen, når computeren har været slukket. I dag har jeg således ikke foretaget mig noget, og uret går som det skal. Ændringen i registreringsdatabasen træder først i kraft, når computeren har været slukket og er startet op igen. Det anbefales ikke at sætte den automatiske synkronisering til mindre end 4 timer.

Nu skal man selvfølgelig aldrig sige aldrig, det kan måske stadigvæk holde op med at fungere, så tråden må godt lige stå åben et par dage endnu. Jeg skal nok vende tilbage med besked om, hvordan det går.

Venlig hilsen
Daniella

Antal indlæg: 1047

Hej igen,

Der er stadig nogle få dage, hvor uret ikke automatisk holder sig opdateret, men jeg tror, det er de dage, hvor der er mindre end 7 timer imellem, at computeren bliver slukket og tændt igen. Men jeg er ikke sikker. Hvis ikke uret går korrekt, går jeg blot ind og synkroniserer manuelt, så kører uret rigtigt resten af dagen.

Men nu har det fungeret uden problemer nogle dage, så tråden må gerne lukkes.

Endnu engang tak til alle, som har bidraget med at hjælpe. grin

Venlig hilsen
Daniella