AVG Free antivirus har ofte, og med rette, fået kritik her i forum. Detektionen af malware har ikke været god nok, og detektionen af rootkits har været nedgraderet i forhold til den betalte version.
Begge dele har AVG nu gjort noget ved. Den fremragende behaviour blocker* “Identity Protection” er blevet tilføjet, og rootkit detektionen er nu ikke mere begrænset. Faktisk ser det ud til at AVG Free er særdæles veludstyret, med flere forskellige lag af beskyttelse (se billede). Efter min mening (og jeg skal nok selv stå på mål for den ), så er der ikke mere grund til at styre uden om AVG Free, når et gratis antivirus skal vælges. Så AVG Free kan nu vælges på lige fod med andre gode gratis antivirus, som f,eks Avast og Microsoft Security Essentials.
Jeg har selv brugt programmet i flere uger, uden det har lavet problemer.
Det ser ud til at de kommer automatisk, hvis ikke jeg misforstår det. For de flestes vedkommende er de dog nogle dage forsinket, så de kan få mulighed for at få udjævnet evt konflikter med andre programmer. En helt fair procedure.
Der er ihvertfald ikke umiddelbart nogen grund til at fraråde det.
Der er selvfølgelig et par små ulemper. En reklameskærm for betalingspakken i bunden af brugerfladen, som dog kan klikkes væk. AVG Search er fluet af som standard, så hvis man ikke vil have AVG`s amerikanske version af Google, skal fluen fjernes. Computeranalyse indeholder bla en regcleaner, som jeg ikke umiddelbart selv ville bruge.
Ellers ser det ganske fint ud. Det sløver ikke her, men jeg garanterer ikke for om det gør på mindre maskiner. Det kan det måske, men der må man som sædvanlig prøve sig frem.
Ja, og det viser at Internet Security, som har behaviour blockeren på det tidspunkt, faktisk klarer sig rigtigt fint. Men ellers giver det ikke så meget mening bare at smide tests ind, for det går hele tiden lidt op og ned for de forskellige firmaer.
AVG Free har gennem den senere tid fået en masse hug - formodentlig velfortjent. Derfor syntes jeg da det er positivt at de forsøger at rette op på deres renomme, med en forbedret version. AVG Identity Protection har jeg kørt med fra den tid den kunne købes isoleret - for ingen penge, og den er en god tilføjelse som ikke generer andet.
Selv om jeg ikke har nogen ide om at bruge AVG, syntes jeg da at man skal ønske dem alt held - og håbe på at de bliver en stærk part på gratis-markedet.
AVG som virksomhed har i mine øjne altid stået for kvalitet.
Jeg kørte i sin tid med “AVG Antispyware”, og “AVG Internetsecurity” to knaldgode programmer.
Så det skulle da være muligt at der var basis for et forbedret freeware program i mine øjne
“Ellers ser det ganske fint ud. Det sløver ikke her, men jeg garanterer ikke for om det gør på mindre maskiner. Det kan det måske, men der må man som sædvanlig prøve sig frem.”
Til indehavere af computere med dual-core processorer, kan jeg oplyse at AVG er temmelig tidskrævende at installere, ret så langsommelig jf. scanning og ret så bøvlet igen at afinstallere.
heota: AVG som virksomhed har i mine øjne altid stået for kvalitet.
Det må vist siges at være en sandhed med modifikationer. Siden man opgav det ellers glimrende program AVG Antispyware, vist nok af økonomiske grunde, så har deres gratisversion af AVG også lidt stærkt. Dommen over AVG, der de seneste par år ikke har hørt til i toppen, er desværre velfortjent.
Om man nu får rettet op på det ry, man har skaffet sig, og igen skaber et gratis kvalitetsantivirusprogram, der (trods pris) er noget værd. Det må tiden vise. Indtil videre fastholder vi nok på arbejdet nok Avast, som med gode resultater til Følge har afløst AVG.
Man kan desværre ikke hævde, at AVG (læs: AVG free) altid har stået for kvalitet, men kan da håbe, at det ændrer sig til det bedre, ikke mindst taget i betragtning af mange stadigt bruger AVD free.
Det vil alt andet lige styrke computersikkerheden væsentligt.
Nu er det jo nemt nok at skrive “hold jer væk fra skidtet” FBE, men det er da ikke særlig uddybende eller seriøst. Hvad med at uddybe dine påstande - og beskrive hvor lang tid det tager at installere, scanne og hvorfor det er bøvlet at afinstallere?