Efterladte programrester
Redaktør
Antal indlæg: 3759

Af og til sker det, at en geninstallation af et program går i kage, fordi computeren insisterer på, at det pågældende program stadig er installeret.
Fortvivlet trawler man mappen ‘Programmer’, registreringsdatabasen, Services og MSconfig igennem, i håb om at finde og fjerne programrester.
Af og til lykkes det, andre gange stritter computeren hårdnakket imod.

Endnu et sted at lede, er i ‘Enhedshåndtering’, hvor en liste over ‘Ikke plug and play drivere’ kan hentes frem hvis man klikker på Vis -> Vis skjulte enheder.
Desværre er listen ikke komplet, men det kan den gøres med denne lille tilføjelse:

1. Højreklik på ‘Computer’ (XP: Denne computer) og vælg ‘Egenskaber’.
2. Klik på ‘Avancerede systemindstillinger’. (XP: Avanceret).
3. Klik på ‘Miljøvariabler’.
4. Under den øverste af de to ruder, klik på ‘Ny…’
5. Som Variabelnavn skrives: DEVMGR_SHOW_NONPRESENT_DEVICES og værdien sættes til ‘1’
6. Klik ‘Ok’ et antal gange (Til alt er lukket igen).
7. Genstart computeren.

‘Ikke plug and play drivere’ i Enhedshåndtering vil nu være udvidet med rester man ikke troede eksisterede.
De rester man er 100% sikker på er overflødige, højreklikker man på og sletter.

Obs..obs og atter OBS!
En forkert sletning kan gøre mere skade end fortræd, så vær forsigtig.

Redaktør
Avatar
Antal indlæg: 3249

Tak for tippet Thov, det sker faktisk ikke så ofte men rar at vide.
Angående OBS OBS, så man vel forberedt på at det du piller ved godt kan være risikabelt, du plejer at komme ud i krogene.  tongue wink

Signatur

Rookie

Rock´n roll

  bwf1409
Antal indlæg: 3169

Godt tips, tak wink

Redaktør
Avatar
Antal indlæg: 21397

Ja, et rigtig godt tip. For år tilbage gjorde rester ikke de store problemer, men nu hvor sikkerhedsprogrammerne er blevet langt bedre, så kan en lille rest være årsag til mange ting. Det ved vi jo.

@Thov: Jeg tror lige du skal skrive variabelnavn nøjagtig som den skal være. Jeg mener: DEVMGR_SHOW_NONPRESENT_DEVICES=1

[ Rettet: 25.02.2011, 11:04 af Perhaps Emeritus ]
Signatur

“Kræften er mit livs sværeste kamp. Jeg vil håbe, for håbet dør aldrig. Jeg vil kæmpe, for selv en svag kamp er bedre end ingen kamp.”

Redaktør
Antal indlæg: 3759

Jeg ved ikke om DEVMGR_SHOW_NONPRESENT_DEVICES=1 duer, for DEVMGR_SHOW_NONPRESENT_DEVICES og ‘1’ indtastes hver for sig - se billede:

Vedhæftede billeder
pic2.jpg
Klik miniature for at se billede i fuld størrelse
Redaktør
Avatar
Antal indlæg: 21397

Nej, det har du nok ret i. Jeg var i reg.databasen i tankerne. Kuplen er ikke hvad den har været LOL

Signatur

“Kræften er mit livs sværeste kamp. Jeg vil håbe, for håbet dør aldrig. Jeg vil kæmpe, for selv en svag kamp er bedre end ingen kamp.”

Redaktør
Antal indlæg: 3759

Min ‘kuppel’ fejler ingenting, men til gengæld er jeg nødt til at tro på telekinese (At flytte genstande ved tankens kraft), for det hænder nu og da, at nøgler, briller, telefon m.m., dukker op på steder jeg aldrig har efterladt dem   confused

  hans
Avatar
Antal indlæg: 1952

grin  grin  grin
Kender det godt, også telekinese her hos mig.

  hepta
Avatar
Antal indlæg: 11085

Måske vi også skulle have en Kategori herinde for “Telekinese” da mange brugere vist benytter det. Jeg kan ikke huske om det har været foreslået før   smirk

Signatur

At fejle er menneskeligt, men hvis viskelæderet bliver slidt op før blyanten, er der noget galt

Administrator
Avatar
Antal indlæg: 8316

Jeg har kigget lidt i forumsoftwaren, og så vidt jeg kan se, rumsterer der stadig en del løsrevne rester fra kategorien “Telekinese”.
Men kategorien kan tilsyneladende ikke nyoprettes, da kategorien stadig er i brug. smile

Jeg siger tak til “telekineserne” for god ro og orden i denne tråd, som jeg hermed lukker.

Signatur

Støt og godt ? Så vær lidt flot

Støt Supporten     http://www.spywarefri.dk/medarbejderne/                    (bidrag til kaffekassen)
Støt Shoppen       http://www.spywarefri-shop.dk/
TAK for støtten   http://www.spywarefri.dk/forum/viewthread/75439/  (dit bidrag bliver vist her)