Angående dette http://www.spywarefri.dk/forum/viewthread/78554/
Af ren nysgerrighed installerede jeg pakken.
Man får antivirus og antispyware plus en firewall. Parental control kan installeres gratis inde fra programmet. De manglende funktioner fra betalingsversionen kan tilkøbes enkeltvis inde fra programmet. Der er ingen web/exploitscanner. Ihvertfald er det ikke nævnt nogen steder.
Firewallen er ny, men uden at gå i dybden med det, så er Norman ikke blevet bedre til at lave sådan en. Den fungerede mildt sagt elendigt.
Antivirus og antispyware og Sandbox. Tjaeh, det virker vel, men alle de ITW missere Norman har haft i VB100 (dog ikke den nyeste), så syntes jeg ærligt talt ikke at det er særligt betryggende. Jeg ved godt at Norman er en af Perhaps gamle favoritter, men jeg tror ikke jeg generer nogen, ved at mene at Norman er et stykke fra fordums tiders kvalitet.
Selv om det selvfølgelig er fristende med en gratis sikkerhedspakke, som der ellers normalt skulle betales for, så har den ikke min interesse. Der er langt bedre bud, både gratis (Avast og MSE) og købe, er min umiddelbare mening.
Det her er ikke for at lægge op til lange diskussioner om Normans kvalitet, eller “gratis vs købe”.
Der er selvfølgelig åbent for kommentarer, og der kan lukkes når teamet syntes det er tid.
