Hej Spywarefri.
Jeg har det her irriterende problem - Windows Media Player kan sagtens afspille lyd, men alle Windows lyde er væk samt jeg kan intet lyd høre fra YouTube f.eks.
Jeg har prøvet alle mulige forskellige registreringsdatabase fixere, geninstallering af flash, alt er skruet op i mixeren (også Wave) - jeg skulle gerne have de fornødne filer i System32 mappen.
Problemet ligger nok i registreringsdatabasen, for når jeg vil tilføje en streng til HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows NT\CurrentVersion\Drivers32, får jeg beskeden: “Drivers32 kan ikke åbnes: Der er opstået en fejl under åbningen af nøglen.”
Når jeg vil installere Live Messenger får jeg fejlen:
“Nøglen HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows NT\CurrentVersion\Drivers32 kunne ikke åbnes. Kontroller, at du har tilstrækkelig adgang til nøglen eller kontakt supportteknikerne”
Så problemet ligger nok i den streng - men hvordan fikser jeg dette?
Installer programmet - når det er gjort skal du lade programmet opdatere sig. Herefter åbner et vindue, hvor du skal flytte prikken til “Kør et fuldstændigt systemscan” - klik på Skan Knappen - lad programmet arbejde. Når det er færdig (det tager lidt tid afhængig af hvor meget du har på computeren).
Derefter - Tryk på “Vis resultater” knappen efter scanningen - og herefter tryk på “Fjern det valgte” - nu åbnes log’en og du skal gemme den et sted, hvor du kan finde den igen.
Kopier indholdet herind og fortæl hvordan computeren kører nu ?
Jeg har i øvrigt prøvet at lave en repair (dvs. geninstallere Windows, uden at slette nogen filer), men det har ej heller hjulpet - systemet er dog nu blevet langsommere til at starte op - der går utroligt langt tid inden systemet er klar, når den kommer til skrivebordet, og ikke alle ikoner kommer frem i taskbaren. Underligt!
Er der noget at se i HJT-loggen?
Logfile of Trend Micro HijackThis v2.0.2
Scan saved at 14:09, on 2010-03-12
Platform: Windows XP SP3 (WinNT 5.01.2600)
MSIE: Internet Explorer v8.00 (8.00.6001.18702)
Boot mode: Normal
Jeg kan også se under “Lyd og Lydenheder”, at Windows ikke kan afspille Windows lydene (man kan ikke klikke på afspil-pilen). Der er ej heller nogen standardenhed til MIDI; Jeg kan vælge den i drop-down menuen, men når jeg vælger den og klikker anvend og OK, og går tilbage til Lyd & Lydenheder, er standardenheden forsvundet igen…
Prøv en reparation af ayatemfilerne ved at køre sfc /scannow
Det er muligt, at den ber’ om XP installationsCD’en, men sandsynligvis ligger der en (eller flere) i386 mapper på computeren, og så kører den uden CD.
Sæt din XP cd i drevet og boot op på den, i første skærmbillede “Velkommen til Installation”, trykker du på <F10> eller tryk på <R> for at reparere.
Når Windows Genoprettelseskonsollen er startet, får du vist følgende meddelelse:
Microsoft Windows(R) Genoprettelseskonsol
Genoprettelseskonsol indeholder funktioner til systemreparation og -genoprettelse.
Skriv EXIT for at afslutte Genoprettelseskonsol, og genstart computeren.
1: C:\WINDOWS
(Hvis den spørger efter admin.kode og du ikke bruger nogen, så tryk blot på <Enter>)
Hvilken Windows-installation vil du logge på: 1 <Enter>
Efter : <C:\WINDOWS > Skriver du: chkdsk c: /p /r <Enter>
Når den er færdig med at scanne, skriv: Exit <Enter>
Jeg gjorde, som du skrev - men meddeler den, hvis den har rettet noget? Der var ingen viste rettelser via chkdsk - men problemet er der stadigvæk. Ingen lyde fra Windows - kun Windows Media Player og VLC media player kan afspille lyde - Flash og andre lyde på internettet, der kører via flash kan ikke afspilles. Det er da underligt - man skulle tro, at der er et codec-problem eller sådan noget, selvom jeg ikke har installeret noget som helst inden jeg fik problemet.
- Inden problemet opstod (og det er sket én gang til), var alle services “disabled” i services.msc. Jeg fandt en .reg fil, der resettede alle services til default konfiguration, og kunne så gå på nettet og gøre alt, som jeg plejer - bortset lige fra manglende lyde.
Åbn mappen med Combofix, højreklik et tomt sted i mappen, vælg Ny->tekstdokument, åbn tekstdokumentet, kopier følgende ind:
Killall::
Snapshot::
klik på Filer->Gem som, navngiv den CFScript, luk tekstdokumentet.
Tag så fat i den nye fil med musen, og før den hen over Combofix-filen, hvorefter du “giver slip” med musen. http://www.fromsej.saknet.dk/billeder/swfcombo.gif
Så skulle Combofix gerne give sig til at arbejde. Muligvis vil den kræve en genstart, hvilket du skal tillade. Du bør ikke klikke på vinduet imens værktøjet kører, idet det kan få din computer til at fryse.
Kopier den fremkomne log herind.
Jeg lod Find3M vinduet stå åben i en time, men der skete ikke mere, så jeg lukkede vinduet. Fik ikke nogen lograpport frem - den meddelte at den slettede en fil kaldet “ReadMe.txt” i System32 mappen, ellers ikke andet.
Combofix må have slettet noget, og/eller erstattet nogle systemfiler, det er umuligt at sige uden loggen at støtte sig til.
Prøv Start->Søg med søgeordet combofix.txt, se om ikke den dukker op.