Mine erfaringer med Windows 7
Antal indlæg: 368

Jeg har nu brugt Windows 7 i en måneds tid. Og jeg må indrømme, at jeg er IKKE imponeret.
Det første man bliver mødt med, er spørgsmålet om man vil installere 32 Bit versionen eller 64 bit versionen. Hvor skal vi almindeligt dødelige vide det fra? Det er en Home Edition jeg har købt, ikke en Professional Edition.
Når man så endelig er færdig med installationen (Valgte 32 Bit, bare for at vælge noget), og de mange opdateringer, så starter problemerne for alvor. Alting forgår på en ny måde, og mange ting hedder noget nyt, og forskelligt fra gang til gang, og ligger nu nogle helt andre steder end tidligere.
Jeg har oplevet at en installation blev meldt færdig og succesfuld. Men programmet var og er stadig ikke til at finde. Trods søgning på kendte fil komponenter, er og bliver det væk.
Hvad der til gengæld ikke er væk, er et utal af for de fleste ligegyldige og meningsløse tillægsprogrammer. ”XPS-fremviser”, ”Synkroniseringscenter” og ”Panel til matematisk Input” for bare at nævne nogle få.
Og de kendte Windows Popups slipper man heller ikke for i Windows 7. Tværtimod kan man dårligt klikke på noget, uden at de straks popper op.
Eksempelvis: ”Vil du tillade, at følgende program foretager ændringer på Computeren?” Jeg har klikket på Ikonet ”Excel”, hvad regner de med?
Jeg har dog læst et sted, at lige netop den slags Popups skulle aftage med tiden. Det har jeg bare ikke oplevet endnu.
Men værst af alt er skuffelsen, når man tilslutter sine ”gamle” scannere og printere. Med lidt held og en del Surfen rundt på nettet, er det lykkedes at finde, downloade og installere de nødvendige drivere. Blot for at konstatere, at den nødvendige software ikke kan køre under Windows 7. Hvorfor besvære sig med at lave en driver, hvis Hardwaren alligevel ikke kan bruges.

Men er der da slet ikke noget positivt at sige om Windows 7.
Jo, Windows 7 er betydeligt hurtigere end sine forgængere. Tillykke Microsoft.
Og kan man leve med ovenstående, og hører man til typen, der konstant skifter skrivebordsudseende, og er vild med diverse gadgets. Så er Windows 7 sikkert det helt rigtige styresystem.

Men forventer man som jeg, et styresystem, der skal få min Hardware og Software til at fungere sammen. Så dur Windows 7 ganske enkelt ikke.

Signatur

Med venlig hilsen
Støiberg

Why messing up the world for nothing.

  hch
Avatar
Antal indlæg: 2084

Jeg kan kun sige at min oplevelse af Windows 7 er totalt modsat, jeg har endnu ikke haft problemer på min test PC…
(Kun med beta ver. af Windows 7, der havde leverandøren af grafikkortet edndu ikke lavet driver)
Nu ved jeg jo ikke noget om din Hardware, kunne der måske være tale om gammelt udstyr du har driver problemer med ?

Der er ingen tvivl om at næste PC bliver med Windows 7 og ikke Vista….

  jebjerg
Antal indlæg: 1

Jeg vil gerne tilslutte mig hch. Jeg har selv kørt windows 7 64 bit i en lille måned efterhånden. Jeg synes det kører upåklagelig.Windows 7 fandt og finder selv alle de drivere den skal bruge, så det mener jeg ikke kan være nemmere. Selvfølgelig er der nogle ting der er anderledes, men hvis man kommer fra vista er det nu ikke så slemt og ellers er det vel bare et spørgsmål om tilvænning. ( har selv kørt med xp i en del år). For en gangs skyld vil jeg mene at Microsoft her har ramt nogenlunde plet, både hvad angår installation som er utroligt nemt og hvad angår brugerfladen som man ret hurtigt finder ud af, da det virker rimeligt logisk bygget op.

  sille4
Antal indlæg: 141

hej.
Min oplevelse med Windows 7 er også stik modsat Støiberg.Har indstalleret den på flere maskiner, hvor folk ikke kan finde deres driver cd, og her er 99% af driverne includeret i Windows 7, så man ikke skal lede på nettet efter dem.Jeg ved ikke hvordan det er med noget gammelt hardware, hvor der ikke er lavet nye drivere, men prøv med Wistadrivere til samme bit system, så skulle der være gode chanser for det virker.
mvh.
sille4

Antal indlæg: 368

Det glæder mig, at der er nogen der syntes Windows 7 er et fremskridt. Så er der jo håb endnu.

Jeg syntes dog det skinner lidt tydeligt igennem, at i positivister, alle er skiftet fra Vista til Windows 7. Og med det jeg har læst om Vista, så er det ikke underligt hvis Windows 7 virker som en åbenbaring.

Jeg er skiftet fra XP, og er derfor vant til at man bare slutter sit Hardware til, og så ordner XP ellers resten. Ren og uforfalsket ”Plug and Play”. Set i det lys, er Windows 7 ikke noget vidunder. Her kan man selv få lov til at finde og installere, mange af de nødvendige Drivere.

Men som nævnt i mit oprindelige indlæg, er det ikke det store problem at finde Drivere til det meste Hardware. Problemet ligger i at den tilhørende Software ikke kan køre under Windows 7.
Mit ældste stykke Hardware, er en ca. 5 år gammel Farvelaser Printer, og den virker fint. Windows 7 kan da også sagtens finde og genkende, både min ca. 3 år gamle Fladbed scanner, og min knapt 2 år gamle Dias scanner. Og jeg har da også fundet fine nye Drivere til dem begge. Men den nødvendige Software, for at kunne bruge dem til noget. Det kan Windows 7 ikke håndterer.

Men måske kan i hjælpe.
Er det nemmere at få disse programmer til at virke, hvis jeg i stedet installerer Windows 7 i 64 Bit versionen, i stedet for som nu 32 Bit versionen?

Signatur

Med venlig hilsen
Støiberg

Why messing up the world for nothing.

Administrator
Avatar
Antal indlæg: 8272
Støiberg - 27.12.2009 20:36:19

...Er det nemmere at få disse programmer til at virke, hvis jeg i stedet installerer Windows 7 i 64 Bit versionen, i stedet for som nu 32 Bit versionen?

Nej, det kan jeg ikke tro. Snarere tværtimod.

Har du en ældre maskine? Eller er det en helt ny?
Hvis du kan nævne fabrikat og type-nr for os, så kan vi nok godt hjælpe dig videre.

Signatur

Støt og godt ? Så vær lidt flot

Støt Supporten     http://www.spywarefri.dk/medarbejderne/                    (bidrag til kaffekassen)
Støt Shoppen       http://www.spywarefri-shop.dk/
TAK for støtten   http://www.spywarefri.dk/forum/viewthread/75439/  (dit bidrag bliver vist her)

  hch
Avatar
Antal indlæg: 2084

Jeg har ingen problemer med at tilslutte hardware til Windows 7 længere (som sagt tidligere var der problemer med grafik kort, men der var Win7 også kun i beta)
Kommer også selv fra XP, der er kun Windows 7 på min test PC.

Antal indlæg: 368
Sander TeamSpywarefri - 27.12.2009 22:07:42

....Har du en ældre maskine? Eller er det en helt ny?
Hvis du kan nævne fabrikat og type-nr for os, så kan vi nok godt hjælpe dig videre.

Maskinen er en DELL Dimension 9150 fra september 2006, men det er ikke den der er noget galt med.

For at undgå misforståelser, må jeg hellere lige forklare en ting.
I min Computer sidder der 2 Harddiske.
Den ene er min gamle Harddisk med Windows XP, hvor alting fungerer som det skal. Den anden, er en ny Harddisk, hvorpå jeg har installeret Windows 7.
Og det har indtil videre vist sig at være en rigtig fornuftig fremgangsmåde. Da jeg på den måde, ved at bytte rundt på kablerne, stadig kan bruge XP og de programmer der tilsyneladende kun fungerer der.

De programmer der ikke fungerer under Windows 7. Er Softwaren (ikke Driverne) til min Fladbedscanner “Canoscan Lide 35”, og til min Diasscanner “Plusteks Opticfilm 7500i SE”.

Signatur

Med venlig hilsen
Støiberg

Why messing up the world for nothing.

  sille4
Antal indlæg: 141

hej igen.
jeg fandt denne (på engelsk) http://www.bullsworld.net/2009/03/19/windows-7-canon-lide-35-installation-fix/
mvh.
sille4

Antal indlæg: 368

Tusind tak sille4

Desværre virker dit trick kun hvis man kører Windows 7 i 64 Bit, og jeg kører 32 Bit.
Men jeg har noteret mig dit link. Så hvis ikke der dukker noget andet op, må jeg jo bide i det sure æble, og starte forfra med en 64 Bit installation.

Signatur

Med venlig hilsen
Støiberg

Why messing up the world for nothing.

Administrator
Avatar
Antal indlæg: 8272

Hej, Støiberg, jeg havde ikke tid igår, men nu har jeg ledt lidt på Dell’s hjemmesider.

Desværre er din maskine ikke velegnet til at køre Windows 7.

Dell skriver, at den ikke indeholder det nødvendige for at køre andet end det mest basale under Windows 7.

Når Dell ikke vil anbefale det, vil jeg heller ikke.
Og det vil ikke hjælpe dig at skifte til 64 bit, vil jeg tro.

Du kan læse mere her på Dell’s hjemmeside:
http://www.kortelinks.dk/?USXSR


PS:
Jeg har oversat Dells bemærkning om din pc’s muligheder for at køre Windows 7:

“....Hvis din computer ikke er på denne liste, kan installation af Windows 7 ikke anbefales (computeren opfylder enten ikke de mindste, nødvendige hardware-krav eller vil kun have en meget begrænset funktionalitet)....”

[ Rettet: 29.12.2009, 21:33 af Sander TeamSpywarefri ]
Signatur

Støt og godt ? Så vær lidt flot

Støt Supporten     http://www.spywarefri.dk/medarbejderne/                    (bidrag til kaffekassen)
Støt Shoppen       http://www.spywarefri-shop.dk/
TAK for støtten   http://www.spywarefri.dk/forum/viewthread/75439/  (dit bidrag bliver vist her)

  HB
Antal indlæg: 159

Prøv evt at køre dette lille program, det fortæller dig om din computer og hardware kan klare windows 7

http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?displaylang=en&FamilyID=1b544e90-7659-4bd9-9e51-2497c146af15

Administrator
Avatar
Antal indlæg: 8272

God idé, HB !!!

(og Støiberg, hvis du gerne vil have undersøgelses-programmet på dansk, så er det her:
http://www.kortelinks.dk/?NHMYX )

Signatur

Støt og godt ? Så vær lidt flot

Støt Supporten     http://www.spywarefri.dk/medarbejderne/                    (bidrag til kaffekassen)
Støt Shoppen       http://www.spywarefri-shop.dk/
TAK for støtten   http://www.spywarefri.dk/forum/viewthread/75439/  (dit bidrag bliver vist her)

  smog
Antal indlæg: 3091

...Sjovt nok var det lige det jeg foreslog;men ikke fik respons på smile
http://www.spywarefri.dk/forum/viewthread/75085/P15/

Signatur

”Verdens bedste password” er ikke er noget værd, hvis ikke siden eller servicen som det bruges i forbindelse med, ikke passer godt nok på det”.

Antal indlæg: 368

Hej igen

Hvor er det godt at se i har været flittige mens jeg har været væk. Havde lige en 50 års fødselsdag og et nytår der skulle fejres.
Men hvor skal jeg dog starte?
—————————————————-
Jo, Sander (Indlæg #10)

Du har muligvis ret, men også kun muligvis. For iflg. Systemkravene på Windows 7 pakken, er det eneste jeg kan se at min Computer måske ikke opfylder et:
DirctX 9-Grafikprocessor med VDDM 1.0 Driver eller derover.

Iflg. Systemoplysningerne på Computeren har jeg dette:

Navn   NVIDIA GeForce 7300 LE
PNP-enheds-id   PCI\VEN_10DE&DEV;_01D1&SUBSYS;_035610DE&REV;_A1\4&26C98DFD;&0&0008;
Korttype   GeForce 7300 LE, NVIDIA-kompatibel
Kortbeskrivelse   NVIDIA GeForce 7300 LE
Kort-RAM   128,00 MB (134.217.728 byte)
Installerede drivere   nvd3dum.dll
Driverversion   8.16.11.9107
INF-file   oem5.inf (Section001 sektion)
Farveniveauer   Ikke tilgængelig
Elementer i farvetabel   4294967296
Opløsning   1280 x 1024 x 60 hertz
Bit/Pixel   32
Driver   c:\windows\system32\drivers\nvlddmkm.sys (8.16.11.9107, 9,07 MB (9.509.832 byte), 28-09-2009 00:12)

question  Men om det opfylder kravene, har jeg ingen anelse om?
—————————————————-
Og så til HB (Indlæg #11)

Jeg har nu prøvet at kører ”Windows 7 Upgrade Advisor”. Og beskeden herfra er at ”Computeren kan køre Windows 7” (32 Bit Versionen, ikke 64).
Her er programmet dog uenig med DELL, men det gir jeg nu ikke meget for.
Dels fordi de eneste Computere de nævner er DELL Dimension 1000 og 2010 som er ”Brazil” og ”China Only”. Og dels fordi deres råd er at købe en ny Computer (hos dem selvfølgelig). Min betragtning skal også ses i lyset af, at min Computer jo rent faktisk fungerer. Ikke perfekt, men den går da ikke ned (endnu).
—————————————————-
Og slutteligt til dig smog (Indlæg #13)

Jeg beklager meget, at jeg aldrig fik fuldt rigtigt op på de indlæg. Men jeg vendte ryggen til et øjeblik, og da jeg vendte tilbage, var der opstået en hel masse person fnider. Der desværre resulterede i at ”takeshi” er blevet deaktiveret. Hvilket jeg syntes er lidt synd, da han jo egentlig bare ville hjælpe.

Jeg vil gøre det, at når dette spørgsmål er afsluttet. Vil jeg genoptage jagten på den i den anden tråd omtalte Hardwarefejl. Men denne gang i en separat tråd.
—————————————————-

I ønskes alle et rigtigt godt nytår.  cool smirk

Signatur

Med venlig hilsen
Støiberg

Why messing up the world for nothing.

Administrator
Avatar
Antal indlæg: 8272
Støiberg - 01.01.2010 16:24:35

...Jeg har nu prøvet at kører ”Windows 7 Upgrade Advisor”. Og beskeden herfra er at ”Computeren kan køre Windows 7” (32 Bit Versionen, ikke 64).
Her er programmet dog uenig med DELL, men det gir jeg nu ikke meget for…

Det forstår jeg egentlig godt, Støiberg. smile
For Dell’s hjemmeside ser ved nærmere eftersyn ikke ud til at være ført ajour. Så det er ikke sikkert, at man helt kan stole på den.

Signatur

Støt og godt ? Så vær lidt flot

Støt Supporten     http://www.spywarefri.dk/medarbejderne/                    (bidrag til kaffekassen)
Støt Shoppen       http://www.spywarefri-shop.dk/
TAK for støtten   http://www.spywarefri.dk/forum/viewthread/75439/  (dit bidrag bliver vist her)