Først og fremmest et kæmpe tillykke herfra med den mere end velfortjente udnævnelse.
Hvis nogen undrer sig over hvorfor jeg først kommenterer nu, kan jeg oplyse at jeg allerede da vi fik det at vide, lykønskede internt.
Nu har jeg et ry at varetage om at gøre en kort historie lang, det må jeg hellere leve op til.
Ejvindh er ikke så synligt aktiv i forum længere, vi og han har vurderet at hans kræfter og viden gør langt større nytte som udvikler og kontaktperson til “de store drenge”, dette løser han til vores fulde tilfredshed, godt og vel endda;), langt de fleste nye værktøjer og nye anvendelser på bestående har været igennem Ejvindhs hænder og kritiske øjne, samtidig er han god til at lære os at anvende dem.
I dette tilfælde er det faktisk ægget der lærer hønen, det er en pudsig fornemmelse at eleven overhaler lærerne, hvilket må siges at være tilfældet her.
Da Ejvindh blev tilknyttet os, blev han på lige vilkår med de andre “nye” holdt i rimelig kort snor, mens vi lærte fra os i det omfang vi nu kunne, og egentlig slap meget godt fra.
Han er så gået videre i studierne af skidt i forskellige former, især Rootkitproblematikken har Ejvindh´s helt store interesse, og uden den viden og anvendelsen af de meget komplicerede værktøjer, kunne vi for flere år siden have lukket forum, med et “Tak for sangen”, vi beklager at skidtfabrikanterne er blevet for dygtige, vi kan ikke følge med mere.
Det undgik vi heldigvis, da især Ejvindh og FBJ, var i kontakt med andre frivillige i de store internationale fora, hvor blomsten af skidtbekæmperne og udviklerne af værktøjerne sidder, hvor ville vi være uden Combofix, CWShredder, About:Buster og de andre værktøjer, som disse har udviklet, mens vi andre nogle gange fumlede rundt med hjemmestrikkede Bat-filer, der sommetider virkede, andre gange ikke.
At andre af os måske også havde fortjent udnævnelsen, tjae noget er der vel om det, men så skulle det være på mængden af den hjælp vi yder, ikke på udvikling og fornyelse.
Jeg regner stadig mig selv som den habile håndværker, der bruger værktøjer efter bedste evne, og lader andre om det udviklingsmæssige, på præcis samme måde som i mit arbejdsliv, hvor andre projekterer og jeg udfører, det har jeg det sq fint med.
Så endnu engang tillykke med udnævnelsen, jeg er stolt på dine vegne.[:X]
Mvh Hønen