Om denne kategori.
  Ejvindh
Redaktør
Avatar
Antal indlæg: 6039

Denne kategori er reserveret til analyse og behandling af rootkits. Da det kun er et udvalg af vores supportere, der hjælper til herinde, og antirootkit-arbejdet i det hele taget er meget nyt, må du forvente, at der godt kan gå lidt længere tid mellem svarene i denne kategori—ligesom du også må regne med at der skal nogle flere indgreb til end gennemsnittet i de andre tråde.

Af samme grund er det ikke tilladt for brugerne selv at oprette tråde herinde. Trådene i denne kategori bliver oprettet ved at supporterne flytter eksisterende tråde herind. Dette skyldes at vi foreløbig kun har kapacitet til at behandle computere, hvor vi vurderer, at der er begrundet mistanke om rootkits. Hvis brugerne opretter tråde herinde, vil de blive slettet eller flyttet uden gennemsyn. Har du problemer med computeren bør du derfor starte med at oprette en tråd i én af de andre kategorier.

Samtidig skal du også være opmærksom på, at det i rootkit-arbejdet er endnu sværere at give endelige garantier end i den almindelige malware-analyse. Fronterne bølger hele tiden mellem hvem der har overtaget: De onde eller de gode. Hvis du vil være 100% sikker på ikke at have rootkits på din computer, skal du formatere den. Supporten kan derfor ikke give 100% garantier på at din computer er ren, efter endt analyse. Men du er en hel del mere sikker end inden du kom herind smile

Undervejs i analysen skal du være forberedt på måske at skulle besvare nogle spørgsmål om, hvilke programmer, du har på computeren.