Trusteer Rapport

Skrevet af Thomas Huulbæk
http://www.spywarefri.dk/images/nyheder/trusteer-rapport.png
  
PREVIEW
Vi ser på et plugin til din browser, der skulle sikre, at brugen af netbanken forbliver sikker.


Programmet Trusteer Rapport skulle sikre kommunikationen fra dit tastatur til browseren - og dermed til banken. Der er tale om et plugin til din browser (Internet Explorer, Firefox, Chrome og Safari) der benytter sig af en kombination af adgangskontrol, kryptering og verificering. I følge producenten skulle det sikre mod mand-i-midten og mand-i-browser angreb.

Download og installation
Programmet hentes fra Trusteers hjemmeside efter udfyldelse af navn og email-adresse. Download er hurtig og vi informeres om, at antimalware-programmer kan vise alarmer under installationen. Vi tager stilling til, om vi vil sende anonymiseret information til Trusteer om angreb og accepterer deres EULA (licensaftale), der umiddelbart ikke indeholder dårlige ting. Om det er en god idé at sende information til Trusteer - og hvor anonym den er - er svært at tage stilling til. De skriver selv, at det hjælper dem med at sikre os og andre mod angreb.

  

Efter installation startes din foretrukne browser op for at udføre et kompatibilitetscheck og plugin'et er klar til brug.
Brug af plugin
Programmet bruges ved at klikke på det nye symbol, der er fremkommet i browseren. Det er gråt, hvis hjemmesiden ikke er beskyttet af Trusteer og grønt, hvis den er.


Ved klik på det grå ikon fremkommer et lille vindue, hvor man kan vælge at klikke på Protect this Website!. Derefter er ikonet grønt og kommunikationen sikret, i følge Trusteer.



Der kan også klikkes på Help and Support og Open Console. Hjælp og support fører til mere information med videor, FAQ og flere supportmuligheder. Open Console giver adgang til programmet, mere information og indstillinger.

  

Det er muligt at deaktivere automatiske opdateringer og skifte sprog - her er engelsk, spansk og fransk tilgængeligt. Vi kan redigere de betroede/beskyttede hjemmesider, se rapporter og få hjælp og support.

Der er også mulighed for at redigere i programmets sikkerhedspolitik. Det er for avancerede brugere og vi skal lige igennem en CAPTCHA-verificering. God idé.

  

Virker det?
Det giver mulighed for at vælge, hvad der præcist skal beskyttes imod. En af de indstillinger jeg ændrede på var, om der skulle blokeres for screen capture af min skærm, når jeg besøgte de betroede hjemmesider. I testen virkede det upåklageligt - det var således ikke muligt for den eksterne person at se min skærm mens jeg var på netbanken med Rapport aktiveret.

Det er teknisk omfattende at teste programmet i dybden - heldigvis er dette også kun en preview, så det slipper jeg (indtil videre) for. Det skal dog nævnes, at der har været kritiske røster i diverse blogs rundt omkring og jeg er ikke klar over, om det reelt giver mere beskyttelse.

Én ting der irriterer lidt er, at plugin automatisk installeres til alle browserne. Det fik min Google Chrome til at gå ned for første gang nogensinde - mens jeg havde mange faneblade med "vigtige" ting åbne. Man bør kunne vælge dette under installationen.

Indtil videre uddeler jeg ikke stjerner endnu. Det må vente til en eventuel senere mere dybdeborende anmeldelse.

Kommentarer
Skrevet af: harr den 05. Feb 2010 15:12

har lige hentet og kørt install, men der er intet kommet op.
det er da underligt????

harr's billede
Skrevet af: harr den 05. Feb 2010 15:23

har lige prøvet igen og så kom denne besked:

REPPORT setup wizard ended prematurely because of an error.
Your system has not been modified.to install this program at a later time, run setup wizard again. click the finish button to exit the setup wizard.

harr's billede
Skrevet af: steffen ernst den 06. Feb 2010 13:54

Hos mig blev den installeret til IE8 og Firefox, mens den IKKE blev installeret til Chrome, hvilket er ret irriterende, da den er den, jeg bruger mest.

steffen ernst's billede
Skrevet af: steffen ernst den 06. Feb 2010 14:22

Rapport understøtter Chrome op til version 4,0.

De vil sende mig en mail, når version 5,0 understøttes

steffen ernst's billede
Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere...

Senest i forum
Trojan-gen efter rensning!
2 timer, 1 minut siden
Mærkelige popup vinduer under browsing
7 timer, 15 minutter siden
CPU overbelastet
1 dag, 20 timer, 4 minutter siden
WksCal.exe ?
3 dage, 24 minutter siden
Spyware Shield har overtaget min computer!
3 dage, 32 minutter siden
Seneste artikler
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Software vi kom til at installere

Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.

Sikkerhedskursus

Det er altid godt med kurser - specielt når der er tale om et sikkerhedskursus fra vores egen Perhaps.

Indsamling af mails via bannere

Vi slår endnu engang banner-blokeringen fra og ser på en reklame med gratis Apple-produkter - denne gang fra Politiken.dk.

Guide til email-kryptering

Hvis du vil være sikker på, at dine mails ikke læses af uvedkommende, så skal du bruge kryptering. Læs her hvordan det kan sættes op.

Seneste nyt
ESET Smart Security 5.0

ESET er nået til den femte version af den omfattende sikkerhedspakke fra ESET - Smart Security 5.0. Perhaps har kigget på programmet og strikket en anmeldelse sammen.

Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Software vi kom til at installere

Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.

Sikkerhedskursus

Det er altid godt med kurser - specielt når der er tale om et sikkerhedskursus fra vores egen Perhaps.

Ad-Aware Free Internet Security

Det er blevet tid til en anmeldelse af Ad-Aware Free Internet Security. Er prisen det eneste fordelagtige?