Online Backup 2010: SugarSync

Skrevet af Thomas Huulbæk
3
Vurdering:
http://www.spywarefri.dk/images/nyheder/sugarsync_logo.png
  
REVIEW
I vores store test af online backup løsninger er vi nået til SugarSync, som har en lidt anderledes tilgang til online backup end konkurrenterne.


Kort om produktet
SugarSync tilbyder online backup til private og (mindre) virksomheder. Der findes applikationer til Windows (XP, Vista og 7), Mac OSX, og en del smarte telefoner (iPhone, BlackBerry, Windows Mobile og Android). Det er muligt at få 30 dage gratis på prøve eller benytte en gratis version, der har 2 GB plads til rådighed - ellers ligger prisen gennemsnitligt på cirka kr. 8,- per GB per år.

2 GB kan faktisk være nok, hvis du ikke har for vane at bringe billeder fra den virkelige verden ind i din virtuelle. Det svarer i dag kun til omkring 400 billeder, så der skal man være meget selektiv. Hvis du kun gemmer på nogle få vigtige dokumenter, så har du masser af plads. Det er muligt at få 250 MB ekstra plads, hvis du får en ven til at installere den gratis version.

For de fleste vil det være relevant med 30 GB (som er det mindste SugarSync tilbyder) eller mere.

Sikkerhed og troværdighed
De filer der tages backup af sendes via SSL begge veje. Vores filer krypteres på serverne med 128 bit AES og det er vi nogenlunde tilfredse med, hvis det er implementeret korrekt. Det ville være bedre, hvis filerne blev krypteret med AES lokalt inden de blev sendt via SSL.

Som "avanceret bruger" er jeg heller ikke glad for, at krypteringen ikke foregår med en personlig nøgle. Det er noget som tilbydes af andre tjenester og betyder at ingen andre end mig kan få adgang til mine data. Det betyder omvendt også, at hvis jeg mister min nøgle, så er data tabt for altid - så er det lidt en smagssag.

Data gemmes i to forskellige "geo-redundante" datacentre.

Virksomheden ejes af Sharpcast, Inc. der har hjemme i Californien, USA. Sharpcast har eksisteret siden 2004 og SugarSync siden marts 2008. Det kan aldrig garanteres, at virksomheden eksisterer i morgen men det er desværre en kalkuleret risiko, som vi må løbe engang i mellem.

Betingelser og privatliv
Hvis vi bruger den helt gratis version, går vi i betingelserne med til, at SugarSync må slette vores filer efter 90 dage, hvis der ikke har været aktivitet overhovedet på vores konto.

For at installere en prøveversion skal man oplyse kreditkortnummer; det trækker lidt ned i den samlede bedømmelse. Det er muligt at nedgradere fra en prøveversion (eller betalt version) til den gratis version. Abonnementet fornyes automatisk ved periodens udløb medmindre du afmelder din konto. Normalt er jeg ikke glad for automatiske fornyelser, men når det kommer til backup hopper jeg gladeligt med.

Der er én passage i betingelserne, som jeg ikke er glad for: "You agree that you will not use the Software or Service to create, copy, store, transmit, share or distribute any Files, images, sounds, messages or other material which are obscene (as determined in SugarSync's sole discretion), harassing, racist, malicious, fraudulent or libelous, contain nudity, violate or infringe the rights of third parties, or expose SugarSync to any actual or potential civil or criminal liability. SugarSync reserves the right in its sole discretion to take any action that it deems necessary if you violate these Terms, including suspension or termination of your account."

Vi ser lignende paragraffer andre steder (f.eks iDrive) og det er meget normalt i USA. Det giver praktisk talt mulighed for, at de kan afbryde aftalen med dig uden en oplyst grund.

Dine oplysninger gives i flg. oplysningerne ikke videre til andre.

Download og installation
Det er som sagt muligt at hente en prøveversion eller hente den gratis version. I testen valgte jeg at installere den gratis 2 GB version.

Download fylder knap 10 MB, så det bør ikke afskrække mange. Du skal vælge et brugernavn, når du opretter en konto hvorefter kontoen verificeres via e-mail. Det valgte brugernavn kan også benyttes til at tilgå dine filer fra andre computere via en browser (f.eks. https://spywarefri.sugarsync.com - mere om dette senere).

Klientens sprog er engelsk, spansk eller kinesisk.

Installationen forløb meget hurtigt og jeg bliver som det første mødt med krav om login. Det er her muligt at indikere, at vi har glemt kodeordet. Der sendes link til at nulstille kodeordet via almindelig e-mail - det vil sige ikke krypteret.

  

Derefter skal vi navngive computeren, da det er muligt at installere klienten på et ønsket antal computere. Det er muligt at vælge Express Setup eller Advanced Setup. Mange vil nok vælge Advanced Setup, men i testen fokuserer jeg på det mest almindelige, så jeg klikker bare Next, hvorefter vi mødes af de mest almindelige billede- og dokumentmapper, der er forudvalgt. Disse ting kan selvfølgelig ændres senere. Efter installationen foretages den indledende backup (eller synkronisering, som det hedder og er i SugarSync).

Programmet og dets funktioner
Programmets hovedvindue virker nemt og overskueligt.


Der er adgang til de forskellige computere og deres dokumenter. Der er en Magic Briefcase, der er en online mappe, der altid synkroniseres på alle ens computere - der kan oprettes flere "magiske mapper".

Det er rimeligt nemt at tilføje og administrere hvilke mapper, der skal tages backup af - på denne computer og andre.



Der bliver tilføjet et lille mærke til de synkroniserede mapper.


Det samme er tilfældet med filerne - de får tilføjet et lille mærkat, der er et grønt flueben hvis filen er kopieret eller et orange symbol, hvis filen endnu ikke er kopieret til serveren. Der er altså tale om synkronisering og ikke tidsplanlagte sikkerhedskopier. Alle filer kopieres når de bliver oprettet eller ændret. Det er derfor også muligt at justere uploadhastigheden, der kan sættes i tre trin: Low; medium og High.

Alt er dog ikke ren lykke med SugarSync: Det er ikke muligt at synkronisere netværksmapper. SugarSync oplyser at det står højt på brugernes ønsker, men der er ingen oplysninger om hvornår det kommer. Det er en funktionalitet jeg godt kunne komme til at savne.

I stedet kan man benytte det såkaldte Web Archive. Det er et online lager, hvortil man kan kopiere filer til og fra manuelt.

Selv om du kun synkroniserer én computer, så har du via din browser adgang til dine filer alle steder. Det har du via adressen brugernavn.sugarsync.com.

  

Her er det muligt at hente dine filer, slette filer, dele filer med andre og sende filer via e-mails. Det er f.eks. muligt at få et "offentligt" link til en fil som du så kan dele med dem du ønsker.

Det er også muligt at få adgang til dine filer via applikationerne til smart phones.

Brugervenlighed
Programmet er nemt og intuitivt at benytte, når man først har sat sig ind i dets koncepter.

Gendannelse
Der gemmes automatisk de seneste 5 versioner af filerne og det er kun den seneste version der tæller i regnskabet.

Hvis jeg sletter en fil på mit skrivebord - som jeg har valgt at synkronisere - så vil den i SugarSync optræde under slettede filer og kan derfor stadig gendannes, hvis jeg begik en fejl.

Det er nemt at gendanne mistede filer.

Hastighed
Hastigheden på upload blev testet med en fil på 527 MB. Dette er med hastigheden sat til Medium i indstillingerne. Det gik nogenlunde med 4 MB per minut. Hastigheden på download var i testen cirka det samme. Det vil altså tage en rum tid at lave den første backup, hvis man har bare lidt gigabytes.

Support
SugarSync tilbyder hjælp via et ticket-system og live chat. Live chat har åbent fra 16:30 til 01:30 dansk tid. Derudover er der en vidensbase og et forum. Det er muligt at købe sig til direkte telefonsupport - det koster kr. 550,- årligt.

Konklusion
SugarSync var blandt de bedre i testen og jeg var rigtig glad for at bruge servicen. Det der trækker ned er betingelserne, manglende mulighed for privat krypteringsnøgle og manglende understøttelse af netværksdrev. Det bliver til tre store stjerner.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel eller det er ikke muligt at kommentere...

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere...

Senest i forum
Scammet :(
1 time, 45 minutter siden
Bedste spyware / malware program?
8 timer, 13 minutter siden
Fremmede burgerkonti på diske
9 timer, 35 minutter siden
Hvordan slipper jeg for uønsket streaming
23 timer, 39 minutter siden
Mistanke om rootkits
2 dage, 11 timer, 24 minutter siden
Seneste artikler
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Software vi kom til at installere

Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.

Sikkerhedskursus

Det er altid godt med kurser - specielt når der er tale om et sikkerhedskursus fra vores egen Perhaps.

Indsamling af mails via bannere

Vi slår endnu engang banner-blokeringen fra og ser på en reklame med gratis Apple-produkter - denne gang fra Politiken.dk.

Guide til email-kryptering

Hvis du vil være sikker på, at dine mails ikke læses af uvedkommende, så skal du bruge kryptering. Læs her hvordan det kan sættes op.

Seneste nyt
ESET Smart Security 5.0

ESET er nået til den femte version af den omfattende sikkerhedspakke fra ESET - Smart Security 5.0. Perhaps har kigget på programmet og strikket en anmeldelse sammen.

Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Software vi kom til at installere

Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.

Sikkerhedskursus

Det er altid godt med kurser - specielt når der er tale om et sikkerhedskursus fra vores egen Perhaps.

Ad-Aware Free Internet Security

Det er blevet tid til en anmeldelse af Ad-Aware Free Internet Security. Er prisen det eneste fordelagtige?