Min værktøjskasse: HWMonitor og CPUStabTest

Skrevet af Thomas Huulbæk Andersen
http://www.spywarefri.dk/images/nyheder/hardware-monitor-small.png
  
Vi ser på to stykker værktøj, som vi ofte bruger til at konstatere varmeproblemer på Windows computere.


Jeg bruger disse værktøj ekstremt meget i mit arbejde til at undersøge, om der er problemer med computerens CPU-blæser. Det er den, der sørger for, at CPU'en (Central Processing Unit eller bare processor) ikke bliver for varm. I de tilfælde hvor den bliver for varm, så vil computeren først drosle ned for hastigheden og hvis det ikke hjælper nok, så vil den simpelthen lukke ned, da der ellers er fare for nedsmeltning!

Man får som bekendt, hvad man betaler for, så de billige bærbare computere har tilsvarende billige blæsere monteret. Det betyder, at der er større risiko for, at de fejler.

Varm, varmere, varmt!


CPUID Hardware Monitor i aktion
Det burde være nemt, men det er faktisk rigtigt svært at finde ud af, hvor varm en CPU må blive. Fx bliver AMD normalt en del varmere end Intel, men der er stor forskel indenfor CPU-typerne. Nogen gange kan man søge på CPU-World, der til tider skriver den maksimale temperatur. Det er dog en god tommelfingerregel, at hvis CPU'en kommer over 90 grader celcius, så begynder problemerne.

Hvis man synes, at den er for varm, så kan man altid forsøge at støvsuge den - altså bare der, hvor den varme luft kommer ud. Det bør man faktisk gøre mindst hvert halve år alligevel - specielt på laptops.

Målingen

HWMonitor fra CPUID findes som standalone program i 32/64 bit, og det passer perfekt til mit formål, fordi jeg ikke skal tænke på at afinstallere programmet fra kundens PC bagefter.

Grundlæggende ser jeg kun på temperaturer, og dem kan der være flere af. I eksemplet i billedet vil det være under Intel Core 2 Quad Q9300, hvor vi kan se aktuelle, minimale og maksimale temperatur målt, siden vi startede programmet - for hver kerne i processoren.

Stresstesten


CPU Stability Test klar til brug
Vi er nødt til at stresse computeren lidt, for at finde ud af, hvor godt den afkøles - det findes der et væld af programmer til (også til grafikkort fx), men jeg bruger for det meste det meget simple CPU Stability Test 6.0, der ikke er blevet opdateret siden år 2000 - men det virker!

Grundlæggende bruges programmet på en af to måder:

1) Normal testing: Virker CPU'en som den skal?
2) CPU Warming only: Maksimerer CPU'ens belastning og dermed varme

Ofte er den første indstilling god nok til at registrere et varmeproblem, så den starter jeg altid med. Hvis der ikke opleves problemer der, så forsøger jeg med varmebelastningen.

Så altså: Du har begge programmer kørende på samme tid og kan på den måde måske finde ud af, om der er et varmeproblem.

Næste gang ser vi på harddiskens helbred.

Kommentarer
Skrevet af: Rookie Forumsupporter den 18. Feb 2013 22:23

Fine værktøjskasser du her åbner for Thomas wink

Rookie Forumsupporter's billede
Skrevet af: Terödemmah den 09. Apr 2013 20:48

Hej Thomas!
Som storryger og laptop-ejer var det nærliggende for mig lige at hente HWMonitor programmet og prøve det af. Her blev jeg lige en smule overrasket. Jeg er totalt lost mht til at paste billedet i kommentaren her så har oploadet det som profil-billede (desperat og fortabt - grin !!!).  Gider du lige kigge på det og sige om temperaturerne er i orden??? Blev lidt forundret over den første temperatur måling. Der står nogle og 80 grader. Forleden lå den på 106. Er det normalt?!?! Syntes egentlig ikke jeg har oplevet nogen problemer så derfor er det endnu mere forvirrende. På forhånd tak.

Terödemmah's billede
Skrevet af: Terödemmah den 09. Apr 2013 21:34

Øhhhh…. Hej igen!

Efter at søgt lidt på nettet læser jeg følgende
http://www.overclock.net/t/1349472/amd-apu-getting-too-hot

Efter at have downloadet Core Temp har jeg samme oplevelse som forfatteren i ovenstående indlæg. Hvor HWMonitor rapporter om grader i 85-106 graders klassen viser Core Temp mig en stabil temperatur på 39-40 grader. Det passer også bedre med min oplevelse af at laptoppen kører fint og blæseren ikke hamrer afsted eller lignende. Desuden kommer Core Temp med Overheat Protection så det var måske et bedre program at anbefale?? Nu da jeg er mere sikker tror jeg at jeg vil forsøge at lære at paste et billede i en kommentar-tråd til senere brug. Undskyld forstyrrelsen.

Terödemmah's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 10. Apr 2013 08:25

Profilbilledet er nok lidt for lille til, at jeg kan sige noget om det smile

Men jo, det er rigtigt, at forskellige programmer desværre kan måle forskelligt. Det skyldes, at producenterne implementerer målerne forskelligt (tror jeg!), så derfor kan det være en fordel at bruge flere programmer, hvis man er i tvivl.

Hvis du ikke oplever, at den er for varm eller lukker ned, så stol på Core Temp i dette tilfælde.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: Terödemmah den 11. Apr 2013 00:05

Hehe… Jeg var vist også lidt optimistisk med det billede.
Jeg søgte lildt videre på nettet og læsteet sted at det er noget med nogle AMD processere har problemer med at samarbejde med HWMonitor. Efter at have tænkt lidt over det virker det for mig som om at HWMonitor har lagt temperaturerne fra hver kerne sammen og vist totalen som temperaturen af de to kerner. Mht valg af Core Temp el HWMonitor må jeg nok lige moderere mine udtaleleser i tidl. kommentar. HWMonitor måler jo flere ting end Core Temp, såsom grafikkort mm.
Men så kan man ihvertfald prøve Core Temp hvis man oplever lignende ting med HWMonitor som mig. Tak for reply.

Terödemmah's billede
Seneste artikler
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

SSL: Hvornår og hvordan?

Et SSL certifikat er en kryptering, der beskytter en hjemmeside mod uønskede gæster. Det er især vigtigt at have en SSL kryptering på sin hjemmeside, hvis man har personlige oplysninger om siden brugere og kunder liggende.

Mere tid til dig selv

Den moderne tidsalder er efterhånden en overstået æra. Snart må det være den hypermoderne tidsalder, der tager over. Vi er blevet mobile, computere er allemandseje og de fleste af os er så dybt afhængige af computere i vores dagligdag, at de danner grundlag for vores job og karriere.

Hjælp til langsom computer

Du kender det sikkert: Du skal lige starte din computer, fordi du skal ordne noget vigtigt, men din computer er en krig om at starte op.

Webshops reklamerer fortsat analogt

Vi skriver 2017, og det er efterhånden mange år siden, at de første danske webshops så dagens lys. Alligevel er mange webshops fortsat dybt afhængige af analoge offline reklame og gode gammeldags skilte, for at overleve på det store, farlige internet.

Seneste nyt
SSL: Hvornår og hvordan?

Et SSL certifikat er en kryptering, der beskytter en hjemmeside mod uønskede gæster. Det er især vigtigt at have en SSL kryptering på sin hjemmeside, hvis man har personlige oplysninger om siden brugere og kunder liggende.

Mere tid til dig selv

Den moderne tidsalder er efterhånden en overstået æra. Snart må det være den hypermoderne tidsalder, der tager over. Vi er blevet mobile, computere er allemandseje og de fleste af os er så dybt afhængige af computere i vores dagligdag, at de danner grundlag for vores job og karriere.

Hjælp til langsom computer

Du kender det sikkert: Du skal lige starte din computer, fordi du skal ordne noget vigtigt, men din computer er en krig om at starte op.

Webshops reklamerer fortsat analogt

Vi skriver 2017, og det er efterhånden mange år siden, at de første danske webshops så dagens lys. Alligevel er mange webshops fortsat dybt afhængige af analoge offline reklame og gode gammeldags skilte, for at overleve på det store, farlige internet.

IT-sikkerhed når du spiller poker

Hvad gør pokersiderne for at beskytte deres spillere mod svindlere og malware - og hvad kan du selv gøre?