Microsoft Security Essentials

2
Vurdering:
http://www.spywarefri.dk/images/nyheder/microsoft_security_essentials.png
  
REVIEW
Vi har strikket en lille anmeldelse sammen af det gratis og meget omtalte Microsoft Security Essentials.


På nettet florerer der allerede meget positiv omtale af det nyeste sikkerhedsprogram fra Microsoft, Microsoft Security Essentials. Jeg har derfor valgt at kigge nærmere på programmet og dets positive og negative sider.

Installation
Download af programmet er hurtigt, da det kun fylder lidt over 8 MB. Installationen er også meget hurtig, hvor der undervejs bliver undersøgt, om din kopi af Windows er ægte. Efter installationen går programmet med det samme i gang med at hente opdateringer af signaturer.

image


Den første opdatering tager ikke alt for lang tid - på min testmaskine var der tale om cirka 5 minutter. Derefter bliver du mødt af et simpelt og grafisk rent program, hvor du får at vide, at alt er ok.

image


Ressourcer
I diverse kommentarer, fora og blogs rundt omkring bliver der talt en del om, at programmet bruger meget få ressourcer. Det er også rigtigt, at det kun fylder omkring 7 MB ved opstart af computeren og kun lidt mere, hvis du åbner programmet. Men da programmet afhænger af Windows Defender for at fungere, skal denne proces også tælles med. Derfor er det samlede brug af RAM omkring 73 MB. Det er meget mere end jeg personligt at vant til med mine foretrukne sikkerhedspakker, men det er ikke kriminelt.

image  image


Indstillinger
Hvis vi kigger på indstillingerne, så er der de velkendte muligheder og ikke mere. Jeg vil mene, at indstillings-mulighederne dækker de flestes behov. Som standard er programmet opsat til at scanne hver søndag klokken 02:00 med en hurtig scanning. Scanningen vil kun starte, hvis du ikke bruger computeren samtidig. Mulighederne for reaktion på opdagede trusler er alle sat til den anbefalede handling fra Microsoft - det er også helt fint.

image  image


Programmet er også sat til at scanne arkiver, men ikke flytbare diske som f.eks. USB-penne. Idéen med at oprette et gendannelsespunkt inden rensning af computeren er også god. Derudover bliver man automatisk medlem af Microsoft SpyNet. Der sendes informationer frem og tilbage mellem denne tjeneste, der minder om de andre cloud-baserede tjenester, der findes i mange antimalware-programmer i dag. Det er her muligt at vælge et avanceret medlemsskab - hvad det helt præcist betyder, er jeg endnu ikke klar over.

Programmets funktion er selvfølgelig at stoppe malware. Hvis du forsøger at køre et stykke ondsindet program, så vil det automatisk blive blokeret af Windows og du kan derefter åbne Microsoft Security Essentials og rense det opdagede. Det fungerer helt efter hensigten.

Detektion
Jeg forsøgte mig med en mindre on-demand test, hvor jeg scannede knap 1.000 inficerede filer.

image


Scanningen var forholdsvis langsom og det er lidt irriterende, at man ikke kan maksimere vinduet med de opdagede trusler. Programmet opdagede 35,33 % af truslerne. Som reference kørte jeg en scanning med Kaspersky Internet Security, der fandt 96,33 %.

Det er selvfølgelig ikke den korrekte referencemodel at benytte - det korrekte vil være at sammenligne med andre gratis programmer som f.eks. Avira, Avast og AVG. Det er disse programmer, som programmet vil "true". Microsoft gør også klart, at der er tale om basic protection - som delnavnet Essentials også antyder.

Det skal retfærdigvis nævnes, at min metode ikke er videnskabelig. Resultatet betyder alligevel, at vi indtil nærmere undersøgelse er foretaget ikke kan anbefale programmet.

Kommentarer
Skrevet af: steffen ernst den 02. Okt 2009 06:38

Fin anmeldelse T H

steffen ernst's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 02. Okt 2009 08:52

Som sagt tåler metodikken i anmeldelsen ikke en undersøgelse for videnskabelig redelighed. Men jeg er stadig overrasket over, at AV-Test.org - som er en af de seriøse indenfor tests - finder frem til nogle helt andre resultater.

Deres test viser at MSE fanger 98,44 % af virus, orme, bagdøre, bots og trojanere og 90,95 % af adware og spyware.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: forevernewbie den 02. Okt 2009 09:13

Ja, fin lille anmeldelse Thomas.

Der begynder også at løbe andre tests ind. PCMAG er heller ikke overvældende begejstrede http://www.pcmag.com/article2/0,2817,2353386,00.asp

av-test.org er lidt mere positive http://voices.washingtonpost.com/securityfix/2009/09/stress_testing_microsofts_free.html

Umiddelbart finder jeg den for “basic”. En web/exploit scanner, syntes jeg altid er en væsentlig mangel. Men okay, på Vista eller Win 7 med UAC aktiveret og smartscreen filter, kan den være bedre end ingenting. Og det er nok i det lys man skal se den. Dem der normalt ikke gider bruge sikkerhed, enten pga økonomi, eller sikkerhedsprogrammers irritationsmomenter, kan installere den, og så ellers glemme den er der. Personligt vil jeg også anbefale de velkendte gratis løsninger, hvis man ikke hører til dem der vil betale for sikkerheden, ind til vi ved mere om hvordan det vil fungere i praksis.

Lad os nu se om ikke det udvikler sig. Jeg tror at M$ vil gøre en del, for at få det gjort rimeligt godt.

forevernewbie's billede
Skrevet af: forevernewbie den 02. Okt 2009 09:18

Thomas, Hvis du har brugt noget af Tesk`s “nyindfangede” snavs, er dit resultat nok ikke så overraskende alligevel. av-test.org peger jo også på at MSE ikke var overbevisende overfor flere af de nyeste trusler. Der vil Kasperskys heuristics nok give et bedre resultat. Som jeg forsår det, så har MSE ikke heuristics, men kun de der “smart signatures”, eller hvad de nu kalder dem..

forevernewbie's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 05. Okt 2009 15:10

Det er flere måneder gammelt malware, der er testet med. En test på en større samling (igen ikke videnskabelig!) på cirka 7.500 styk gav MSE et endnu dårligere resultat, som jeg slet ikke tør nævne… wink

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: forevernewbie den 05. Okt 2009 20:02

Jeg betvivler ikke dine resultater, men mærkeligt at av-test.org får helt andre resultater. Gad vide hvad der gør forskellen?

forevernewbie's billede
Skrevet af: mingomin den 05. Okt 2009 23:51

Det er vist ikke helt rigtigt, at “da programmet afhænger af Windows Defender for at fungere, skal denne proces også tælles med.” I hvert fald har programmet hos mig (Vista-bruger) selv sørget for at deaktivere Windows Defender.

mingomin's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 06. Okt 2009 09:00

MSE bruger i hvert fald en proces, der tidligere blev brugt af Windows Defender. Den bruges til at rense filer. Det kan godt være, at der er tale om en ny proces med samme navn.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 06. Okt 2009 09:02

Gad vide hvad der gør forskellen?

Aner det ikke. Men jeg tvivler selv på mine egne resultater smile

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: forevernewbie den 08. Okt 2009 23:20

For et par dage siden scannede jeg et kæmpe arkiv med halvgammelt snavs. Under scanningen, så poppede MSE op med nogle enkelte advarsler om at den havde fundet snavs, og hvad man ville gøre. Dem ignorerede jeg og fortsatte. På et tidspunkt da scanningen var næsten færdig, kom den op med en blå popup, at den havde renset maskinen helt, selv om scanningen fortsatte. Da scanningen var færdig, foreslog den at man rensede det fundende, og det lod jeg den gøre. Da den var halvt færdig med det, frøs maskinen helt, og jeg måtte choklukke. Efter genstarten blev systemet genoprettet efter en alvorlig fejl blabla, og kort efter sagde MSE at den havde slette 11-1200 stykker snavs. En teori kunne være, at MSE sletter alt snavs, når der er fundet x antal, og det kunne måske forklare dine resultater. Men det er selvfølgelig kun en teori. Prevx sletter f,eks også alt, når den har fundet vist nok 300 stykker snavs.

Forefront, som jo har samme motor som MSE, har iøvrigt lige bestået VB100 http://arstechnica.com/security/news/2009/10/antivir-10-others-fail-virus-bulletins-october-2009-test.ars

forevernewbie's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 09. Okt 2009 08:06

Det er en god teori, men jeg har sat den til ikke at foretage sig noget og det har den heller ikke gjort. Alt malware er intakt.

Jeg tror mere det handler om den type af malware, som jeg lige har liggende. Det er en blanding af adware, virus, rootkits og spyware, så sagen er nok mere, at der er et par kategorier, som MSE er meget dårlig til.

Jeg var forresten også ude for, at den frøs i én endnu en test her den anden dag.

Ja, jeg så godt VB100 og jeg tror også, at MSE vil få 100 % der.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: El Barsko den 09. Okt 2009 13:45

Kører, siden maj 2007 med Vista Ultimate 64, absolut uden problemer, kan simpelthen ikke finde de problemer andre har haft omtalt.
Jeg har nu brugt MSE siden den kom i Beta, og fornyeligt opgraderet.
Bruger desuden Vista firewall control, Spywareblaster, MalwareBytes, og Threatfire, som endelig er kommet i 64bit version.
Som jeg har fået opfattelsen af, så er det ikke kun et spørgsmål om hvilke programmer man bruger, om det er gratis, eller købt, det er lige så meget et spørgsmål om hvordan man færdes på Nettet.
Selv dem der har købt det dyreste, er blevet angrebet
Har aldrig købt sikkerhedsprogrammer, kommer sikkert heller aldrig til det, så længe der findes programmer, som MSE, og Avast, som jeg brugte, i 4 år,  før MSE.

El Barsko's billede
Skrevet af: forevernewbie den 09. Okt 2009 15:03

Thomas, din teori er nok mere rigtig end min.

Iøvrigt, så vælger ham her at skifte Avira ud med MSE http://remove-malware.com/antimalware/my-tools/moving-to-mse-–-my-microsoft-security-essentials-settings/

Det ville jeg ikke gøre på nuværende tidspunkt, selv om han muligvis har ret i, at M$ på sigt vil få en kæmpestor cloud.

forevernewbie's billede
Skrevet af: harr den 10. Okt 2009 09:47

underligt link virker ikke i download :0(

harr's billede
Skrevet af: pixxel den 16. Okt 2009 09:46

Jeg kan heller ikke få dawnload link for MSE til at virke

pixxel's billede
Skrevet af: kigulu den 19. Okt 2009 15:33

jeg har både online armour og avast installeret. samtidigt har jeg installeret MSE og det virker unde problemer indtil videre - er det en dårlig ide ?

kigulu's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 19. Okt 2009 15:42

Ja, umiddelbart vil jeg mene, at det er en dårlig idé med Avast og MSE på samme maskine…

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: El Barsko den 19. Okt 2009 15:50

Jeg er absolut ikke ekspert.
Jeg beholdt Avast 4, sammen med MSE, kørte uden problemer.
Så kom Avast 5, men den blev deaktivret, af MSE, så nu har jeg kun MSE.
Derudover har jeg Vista Firwall Control, (oprindelig til windows 7):  http://www.sphinx-soft.com/Vista/
ThreatFire, MalwareBytes, og SpyvareBlaster.

El Barsko's billede
Skrevet af: kigulu den 19. Okt 2009 17:27

Avast 5 ? Jeg kan kun finde 4.8.1356

kigulu's billede
Skrevet af: El Barsko den 19. Okt 2009 17:33
El Barsko's billede
Skrevet af: forevernewbie den 19. Okt 2009 17:34

Stadigvæk med funktioner der ikke er aktiveret wink

forevernewbie's billede
Skrevet af: El Barsko den 19. Okt 2009 17:46

Ja, åbenbart, men kommer det lovede til, at holde stik, så bliver det et ret godt program - efter min ringe mening.

El Barsko's billede
Skrevet af: forevernewbie den 09. Nov 2009 18:27

Så ser man noget sludder som dette http://www.version2.dk/artikel/12776-microsofts-gratis-antivirus-er-bedre-end-betalingssoftware?nyhedsbrev

“Microsofts gratis antivirus er bedre end betalingssoftware”.

Ja, det er fint nok at den er god til fjerne skidtet, men det hjælper fedt, hvis den ikke kan fange det. Journalister kan virkelig forvrænge virkeligheden til ukendelighed.

forevernewbie's billede
Skrevet af: El Barsko den 09. Nov 2009 18:37
El Barsko's billede
Skrevet af: Per_orkelljunga den 03. Dec 2009 18:52

Jeg har nu kørt med programmet på en testmaskine i et stykke tid. Det er en ret hærget gæste-pc i gæsterummet. Jeg gider ikke at ofre det store på den - før kørte jeg Avira+superantispyware, og det fungerede.

Ud med det og ind med MSE. Så lovende ud i starten - og dog: En falsk positiv. Den så sig gal på jdownloaders NK.EXE fil. Desuden har jeg oplevet 3 gange at den frøs under scanning, men kun i starten.

Så for 3 dage siden scannede jeg lige med Superantispyware:  7…SYV! stk fandt den sgu!!!

Sådan noget gider jeg ikke. Ud med MSE og ind igen med antivir (som dog ikke fandt noget, men det havde super måske fjernet?).

Jeg er ikke imponeret. Jeg tror den fanger vira fint nok, men snask og spyware snavs fanger den IKKE. 100 på det, hvis nogen test påstår anderledes kan de få nogle filer af mig som den ikke fanger. Eller så gør jeg noget forkert. Men det tror jeg bare ikke!

Per_orkelljunga's billede
Skrevet af: forevernewbie den 03. Dec 2009 19:03

Programmer som SuperAntiSpyware og Malwarebytes vil altid kunne finde noget som de traditionelle antivirus ikke finder, også selv om de angiveligt også skulle snuppe spy/adware. MSE er nok hverken værre eller bedre end dem, i den henseende

forevernewbie's billede
Skrevet af: Per_orkelljunga den 03. Dec 2009 21:23

EEN ting har jeg ihvertfald erfaret, og det er at jeg ALDRIG bytter min Kaspersky ud med det ragelse. For mig var det ikke en god oplevelse, jeg gider ikke at teste det mere. Min tillid har fået et knæk på det punkt.

Det var vel at mærke ikke bare tracking cookies og andet i den stil SUPER fandt. Det var ÆGTE trusler som kunne enten kompromitere min sikkerhed eller, 5 af dem, adware. Jeg tror ikke at den fanger disse ting. OK, det gør avira heller ikke, men i al den tid jeg har brugt avira har SUPER kun hittet en 5-10 stykker som avira ikke hittede. Her fik MSE et måned til at overse 2 alvorlige og 5 irriterende filer.

Det er en OMMER! På min stationære ville jeg ihvertfald ALDRIG bytte mit kaspersky ud med MSE,- selvom det er hvad mange nu påstår man kan. De bliver KLOGERE :|

Per_orkelljunga's billede
Skrevet af: yamaha den 03. Dec 2009 21:27

Har brugt Microsoft Security Essentialsi i en md, på vista Premium.
Pc"er køre uden problemer,ingen bøvl med installation,opdateringer,
i forhold til andre gratis “virus scanner” er kan jeg klart anbefale, denne “virus scanner”.

yamaha's billede
Skrevet af: kigulu den 03. Dec 2009 21:52

Jeg har også brugt det siden det kom ud, og har ikke konstateret nogle problemer. Når jeg scanner med SuperAntispyware kommer der som regel ingen - nogle gange et enkelt - hit med en traking cookie.

Jeg online scanner af og til med panda eller symantec, og de finder ikke noget.

Som Yamaha skriver er det den mindst generende antivirus i det daglige. Den kører bare i stilhed OG uden hele tiden at spørge om det ene eller det andet.

Jeg er så bare bruger og skal ikke gøre mig klog på hvad den kan og ikke kan, men herfra: En positivt bekendtskab.

kigulu's billede
Skrevet af: Per_orkelljunga den 07. Dec 2009 08:55

@Kigulu:
Jeg finder det nu temmelig irriterende når en scanning tager en evighed. Prøv at scanne en pc med 800,000 filer. Det tager FOREVER med MSE. Er mange af disse filer tilmed pakkede, så bruger den 10-12 timer på det pjat.

Eller prøv at on demand scanne en pakket pakke med mange filer. Det er så langsomt at man til sidst ikke orker det….zzzz.

Btw: Reklamerne i antivir kan du bare slå fra wink

Per_orkelljunga's billede
Skrevet af: perlib den 25. Aug 2010 19:03

Kan man roligt installere den og bruge den uden problember ??
Kører med Avast nu.

perlib's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 30. Aug 2010 10:07

Ja, den kører uden problemer og den er også blevet bedre til at beskytte efter denne test blev lavet.

Men jeg vil hverken anbefale eller ikke anbefale.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: El Barsko den 30. Aug 2010 10:51

Jeg har kørt med MSE lige siden den udkom i Beta.
Men det er jo en smagssag hvad man vælger.

El Barsko's billede
Skrevet af: perlib den 30. Aug 2010 14:46

Er den på dansk ??

perlib's billede
Skrevet af: El Barsko den 30. Aug 2010 14:50
El Barsko's billede
Skrevet af: yamaha den 30. Dec 2010 16:45

OK, har nu brugt denne virus scannner i er år ,og det er den bedste gratis virusscanner , jeg her prøvet,ingen konflikter med andre programmer,den bruger ikke særligt mange recursser ,så et rigtigt godt pogram.

yamaha's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 31. Dec 2010 09:46

Det er helt sikkert blevet bedre end på tidspunktet for denne anmeldelse og der bør ses på programmet igen.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: perlib den 31. Dec 2010 10:56

Den opdatere selv Automatisk gør den ??

perlib's billede
Skrevet af: knitter den 16. Feb 2011 14:35

Jeg har lige fået renset en computer for “Windows Problems Solution” - en grim virus. Det viste sig bagefter, at der var installeret Microsoft Security Essentials på maskinen.
Så meget for dén beskyttelse!

knitter's billede
Skrevet af: Andy20 den 24. Maj 2011 22:09

er microsoft security essentials lige så god som avast free..?

Andy20's billede
Skrevet af: mj2004 den 07. Apr 2012 18:04

Hvordan ser det ud med dette antivirus program her i starten af 2012? Kunne godt tænke mig at skifte mit avast ud med det her, hvis det er på samme niveau?

mj2004's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 30. Jul 2012 14:01

Godt spørgsmål - jeg har personligt ikke haft mulighed for at teste det nærmere på det seneste, men det er (helt) sikkert blevet bedre.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: El Barsko den 30. Jul 2012 14:20

Jeg skiftede, efter 5-6 år med Avast til MSE.
Ikke fordi jeg var utilfreds med Avast, men når jeg bruger et Microsoft Styresystem, og der så kommer et anti-virus/malware-program fra Microsoft, ja så installerer jeg da det.
Når det så viser sig, at det lige, som Avast, kan holde mig fri for snavs, ja så vedbliver jeg da, at bruge det.
Nu skal man jo også lige huske på, at MSE er jo ikke, som man bruger, at sige “gratis”. Man skal snarere sige “med i prisen”.
Thi kun den der har et gyldigt licens hos Microsoft kan bruge programmet.

El Barsko's billede
Skrevet af: Andy20 den 11. Aug 2012 11:52

kan i lave en ny anmelse af programmet .? smile

Andy20's billede
Seneste artikler
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Digitalisering er en god investering

At skulle bruge penge på DDOS protection og VPN services kan virke som en stor investering, men pengene er godt givet ud.

Hold dig til de store, når du skal spille

Det er blevet utrolig populært, at spille casino-spil online. Det er uden tvivl drømmen om hurtige, og nemme penge, der frister.

Fodboldfeberen raser igen

Det er atter ved at være opstartstid for div. fodboldligaer rundt om i verden. Sæsonstart er altid længeventet for millioner af forventningsfulde fans.

SSL: Hvornår og hvordan?

Et SSL certifikat er en kryptering, der beskytter en hjemmeside mod uønskede gæster. Det er især vigtigt at have en SSL kryptering på sin hjemmeside, hvis man har personlige oplysninger om siden brugere og kunder liggende.

Seneste nyt
Digitalisering er en god investering

At skulle bruge penge på DDOS protection og VPN services kan virke som en stor investering, men pengene er godt givet ud.

Hold dig til de store, når du skal spille

Det er blevet utrolig populært, at spille casino-spil online. Det er uden tvivl drømmen om hurtige, og nemme penge, der frister.

Fodboldfeberen raser igen

Det er atter ved at være opstartstid for div. fodboldligaer rundt om i verden. Sæsonstart er altid længeventet for millioner af forventningsfulde fans.

SSL: Hvornår og hvordan?

Et SSL certifikat er en kryptering, der beskytter en hjemmeside mod uønskede gæster. Det er især vigtigt at have en SSL kryptering på sin hjemmeside, hvis man har personlige oplysninger om siden brugere og kunder liggende.

Mere tid til dig selv

Den moderne tidsalder er efterhånden en overstået æra. Snart må det være den hypermoderne tidsalder, der tager over. Vi er blevet mobile, computere er allemandseje og de fleste af os er så dybt afhængige af computere i vores dagligdag, at de danner grundlag for vores job og karriere.