Lis Larsen og hendes blog

Skrevet af Thomas Huulbæk Andersen
http://www.spywarefri.dk/images/nyheder/extra-extra.png
  
Vi slår ad-blockeren fra og kigger på Lis Larsens utrolige tilbud om overvældende rigdom.


Lis Larsen tjener kr. 37.000 om måneden ved at arbejde hjemmefra. Hun skal bare "postere links på nettet" og så har hun også god tid til sine børn, som ellers ville havne i en institution, hun ikke kunne stole på.

Annoncen ses på flere større danske websites og leveres via virksomheden Emediate. Det er dem, der serverer annoncen for dig og det er således ikke et indhold, som websitet selv har valgt ud. Alligevel er de stadig ansvarlige for det indhold, der vises på netop deres side.

Kr. 1.150,93 om dagen
Når du håbefuldt klikker på annoncen, havner du på Lisblog.com. Lis har et lille afsnit, der fortæller lidt om hende selv.
Hej Jeg er Lis og velkommen til min blog. Jeg bor I København med min man og to dejlige born som holder mig travlt optaget det meste af tiden!

Efter et grundig undersøgelse har jeg fundet et måde hvorpå jeg kan arbejde hjemmefra.

Flere personer har nu lært om disse muligheder, så hver smart og start nu. I den nuværende verdens krise er det en rigtig god chance at tjene nogle gode penge. Held og lykke!!! Livet er godt!
Hvis vores liv skal være ligeså godt som Lis', så skal vi bare betale $2,97 for Web Income Kit.

Det første vi altid skal spørge os selv - og vi har sagt dette mange gange - er, om tilbuddet simpelthen er for godt til at være sandt. Her er det nemt, for hvem vil sælge et produkt til 16 kroner, når det er uendeligt meget mere værd? Det andet vi skal lægge mærke til er, at "bloggen" er fyldt med stavefejl. Det er ofte et tegn på, at noget er helt galt; at det hele er gået lidt for hurtigt - måske endda oversat automatisk.

Det kunne være, at Lis i virkeligheden bare er en travl husmor, der ikke lige tænker på at bruge stavekontrol og bare aldrig har lært at formulere sig, så vi må hellere grave lidt dybere.

På siden reklameres med, at konceptet er "som set på" ABC, CNN og andre velrenommerede kilder. Denne reklameteknik bliver ofte brugt i forbindelse med helt legitime produkter - det stammer fra en æra, hvor det var et kvalitetsstempel i sig selv, at noget var set på TV. Det kan være, at Web Income Kit har været eksponeret disse steder, men så har det nok ikke været positiv omtale. Det er vigtigt at lægge mærke til, at der ikke linkes til artikler eller videoer på disse sites - det er et dårligt tegn.

Det er samme tilfælde med de forskellige badges på siden, der også skal indgyde tiltro til indholdet. Lis har hele fire styk - Web Trust Authority, Web Hosting Reviewers Association, CyberGuard og Hacker Protected by Invisus. Jeg vil ikke grave helt ned i hver enkelt autoritet her og blot bemærke, at der tale om opfundne virksomheder og falske badges, der ofte benyttes på linkfarms og mindre lødige websites. Som bruger er det bedste tegn, at der ikke linkes videre til de forskellige autoriteter - altså, du kan ikke klikke på de fire billeder for at verificere ægtheden.

Det har virket for andre...
På siden findes også en del kommentarer fra det glade og taknemmelige publikum. Der er selvfølgelig tale om falske kommentarer og det mest indlysende tegn er, at de benytter samme sprogbrug.

Tag mig til kilden
Hvis jeg stadig er i tvivl, så kigger jeg på kildekoden og Lis har heldigvis efterladt masser af spor. I kildekoden kan jeg se engelske og franske tekster og det viser tydeligt, at siden er af den oversatte slags - og altså ikke en personlig blog, som Lis vil have os til at tro. Vi informeres af koden også om, at teksten tidligere har tilhørt Alice Gray.

Hvad nu hvis?
Hvis vi ser bort fra faresignalerne og klikker videre, så havner vi på en side hos A to Z Income Academy. Inden du tager spenderebukserne på, er det vigtigt at læse det med småt: This is an advertisement for a negative option program. You may be liable for payment of future goods and services under the terms of this offer if you fail to notify the supplier not to send the goods or services you have requested. Please review the terms of this offer carefully before ordering. Ja, og hvad betyder det så?

Det betyder, at du kommer til at betale meget mere end 16 kroner, hvis du ikke passer på. Faktisk rigtigt, rigtigt meget mere, som du informeres om lige inden du indtaster kreditkortnummeret:

By placing my order I agree to the *Terms of Offer, which explains that you will be billed a one-time non-refundable charge of $2.97 USD for you starter kit. Participant of the income Academy on the third day will be charged a monthly access fee to the academy on the same method of payment you supplied for your kit of $99.95 USD. Your access and billing will continue $43.11 monthly until canceled.

Når du forsøger at lukke siden ned informeres du om, at det faktisk kan gøres endnu billigere.


Endnu billigere - men nok stadig lidt for dyrt.

Konklusion
Dette er bare ét enkelt eksempel og der findes utallige af disse sites. Pas på og spørg i vores forum, hvis du er i tvivl.

Kommentarer
Skrevet af: palmqvist2000 den 08. Mar 2011 14:53

De refererer bl.a. en lovprisning i Wall Street Journal (tydeligvis en Googleoversættelse af “This tool continues to become more popular. No wonder, since many have lost their jobs due to global crisis and large companies such as Google and Yahoo! becomes their only option.!”):
WSJ

“Dette værkstøj fortsætter med at blive mere populært. Intet under, siden mange har mistet deres job grundet global krisen og store virksomheder så som Google og Yahoo! Bliver deres eneste mulighed.!”

Jessica E. Vascellaro, WSJ,

og rigtigt gættet, den findes ikke i WSJ´s artikelarkiv (den pågældende journalist arbejder dog på WSJ!), og hvis man forsøger at skrive en kommentar på Lis´ blog, får man blot en fejlmeddelelse.

palmqvist2000's billede
Skrevet af: monitor den 08. Mar 2011 14:58

Fint, at I informerer om den slags bondefanger-annoncer, som desværre nogle mennesker falder for - ellers ville de næppe florere på nettet.

monitor's billede
Skrevet af: palmqvist2000 den 08. Mar 2011 15:03

Og sjovt nok går billedet af “Lis” og hendes familie igen på engelske Alice Gray´s blog: http://www.alicejob.com/, og selv kommentarerne er oversat, blot med andre navne.

palmqvist2000's billede
Skrevet af: palmqvist2000 den 08. Mar 2011 18:07

Og sjovt nok, når jeg læser Alice´s beskrivelse af sig selv og familien, bor hun søreme her i Nivå ligesom mig (andre får nok vist et andet bynavn). Nu er Nivå jo ikke ligefrem nogen stor by, så hun burde vel være til at finde??? LOL

palmqvist2000's billede
Skrevet af: palmqvist2000 den 08. Mar 2011 18:19

Eksempler på andre sider hvor de forsøger at sælge lortet:
1. http://robbyjob.com/ (Robert Paulson, bor i Humlebæk)
2. http://brit-job.com/ (Brittany Murphy, bor i Nivå)

palmqvist2000's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 08. Mar 2011 20:25

wink

Ja, de autodetekterer din lokation ud fra IP-adressen. Det er desværre ikke lige til at se, hvem der præcist ejer siderne, da de (sjovt nok) har valgt at skjule den information.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: palmqvist2000 den 08. Mar 2011 21:19

Ved hjælp af Flagfox-plugin til Firefox har jeg så fundet følgende:
Værtsnavn   http://www.alicejob.com       
ISP   ThePlanet.com Internet Services, Inc.
Kontinent   Nordamerika      
Flag   US
    Land   USA      
Landekode   US (USA)
Region   Texas      
Lokal tid*   
08 Mar 2011 13:09
Hovedstad*    Houston      
Postnr.    77002
By   Houston      
Breddegrad   29.7523
IP-adresse   174.133.247.59      
Længdegrad   -95.367

palmqvist2000's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 09. Mar 2011 10:30

Ja, og det er det hostingfirma der kører her: http://www.softlayer.com/

På samme server som Alicejob har vi følgende domæner:
exclusive-weboffers.com
britneyteethstory.com
brit-job.com
lisblog.com
emilydietstory.com
dagmarblog.com

Men det er stadig svært at vide, hvem der står bag…

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: Sigge den 23. Mar 2011 00:15

Men det er stadig svært at vide, hvem der står bag… egentlig ikke det er nogle præmie røvhuller.
som prøver at profitere på andres desperation.

Sigge's billede
Skrevet af: Søger den 22. Maj 2011 15:49

Jeg læste lige siden igennem. Det er ret morsomt for at være ærlig.

Og tag lige et kig på hendes check. Det er ret tydeligt at se at billedet er redigeret. Kig på feltet hvor hendes navn står:-)
http://www.lisblog.com/images/infiniti-copy.jpg

Søger's billede
Skrevet af: palmqvist2000 den 22. Maj 2011 17:49

Men lad være med at klikke på billedet af checken, for så bliver du videredirigeret til freelotto.com

palmqvist2000's billede
Skrevet af: Zengraff den 12. Okt 2012 14:35

Tja, der burde være en international lovgivning mod forretnings metoder som disse og som dem MySecurityCenter bruger(Lige en hilsen til Janus i Spanien)

Zengraff's billede
Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere...

Senest i forum
Hjælp til gemmengang af pc.
16 timer, 12 minutter siden
Trådløs virker men kan ikke komme på nettet
18 timer, 24 minutter siden
Virus.Win32.Suspic.gen
1 dag, 1 time, 36 minutter siden
"ny kongeriget"
1 dag, 21 timer, 47 minutter siden
Politi Kongeriget
2 dage, 17 timer, 19 minutter siden
Seneste artikler
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Software vi kom til at installere

Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.

Min værktøjskasse: HDDScan

HDDScan er et gratis og meget simpelt værktøj, som jeg ofte bruger til at undersøge fysiske fejl på harddiske i Windows.

Min værktøjskasse: HWMonitor og CPUStabTest

Vi ser på to stykker værktøj, som vi ofte bruger til at konstatere varmeproblemer på Windows computere.

Min værktøjskasse: WinDbg

Vi tager et kig ned i min værktøjskasse og starter med et avanceret et af slagsen: WinDbg

Seneste nyt
Min værktøjskasse: HDDScan

HDDScan er et gratis og meget simpelt værktøj, som jeg ofte bruger til at undersøge fysiske fejl på harddiske i Windows.

Min værktøjskasse: HWMonitor og CPUStabTest

Vi ser på to stykker værktøj, som vi ofte bruger til at konstatere varmeproblemer på Windows computere.

Min værktøjskasse: WinDbg

Vi tager et kig ned i min værktøjskasse og starter med et avanceret et af slagsen: WinDbg

Hvad skete der i 2012?

Thomas skriver lidt (rodet) om 2012 og 2013.

Advarsel angående TrustPilot

En lille advarsel angående TrustPilot og om at blive holdt som gidsel.