Essentielle Chrome udvidelser

Skrevet af Thomas Huulbæk Andersen
http://www.spywarefri.dk/images/nyheder/google_chrome.jpg
  
Hvis du har taget springet fra Firefox, Internet Explorer eller noget tredje og har valgt Chrome som din foretrukne browser, så er her et par udvidelser, du ikke bør gå glip af.


Jeg er selv gået mere og mere over til Google Chrome på bekostning af Mozilla Firefox og den primære grund til, at jeg stadig benytter Firefox, er nogle udvidelser (til programmering), som endnu ikke findes til Chrome. Jeg bruger dog næsten kun Chrome i dagligdagen, fordi den simpelthen er den hurtigste og i denne artikel kan du læse om nogle af mine vigtige udvidelser.

Det er ikke alle udvidelser, der direkte har noget med sikkerhed at gøre, men da jeg mener, at Google Chrome er en mere sikker browser end f.eks. Internet Explorer, så kan det være, at nogle af dem kan få dig til at skifte - og dermed blive mere sikker!

Keep My Opt-Outs
Keep My Opt-Outs er en udvidelse der søger for, at information ("cookies") om dine browsing-vaner ikke gemmes. Disse informationer bruges ofte af reklamenetværk til at vise dig målrettede reklamer. Hvis du ikke har det godt med, at data bliver indsamlet, kan du installere udvidelsen, der dog kun virker for annoncører, der respekterer standarden, hvilket flere og flere heldigvis gør.

Adblock Plus (Beta)
Adblock Plus har længe været en meget populær udvidelse i FireFox og den fundes også til Chrome - dog i en beta-version. Den blokerer rigtig mange reklamer og gør, at det simpelthen er en bedre oplevelse at surfe rundt på nettet. Jeg bruger den ikke selv, da min sikkerhedspakke blokerer for de samme reklamer, men den kan alligevel varmt anbefales.

FlashBlock
FlashBlock gør lidt af det samme som AdBlock Plus - men for Flash-indhold. Det er nemt at angive, om du vil se Flash på bestemte websites og ellers blokere alt andet (hvidliste funktion) eller simpelthen blokere alt Flash. Det gør nettet hurtigere, rarere og du slipper for mange animerede reklamer.

NotScripts
NotScripts benyttes til at kontrollere kørslen af JavaScript på websites du besøger. Hvis du ikke har nogen idé om, hvad forrige sætning betyder, så er det ikke sikker, at denne udvidelse er noget for dig. Jeg bruger den primært, når jeg skal besøge sider, jeg ikke er sikre på og ikke har besøgt før. Hvis JavaScript slås fra på sider du bruger i det daglige, så vil de ofte ikke fungere korrekt. Det er nemt og hurtigt at tillade JavaScript, når du besøger en side og udvidelsen øger generelt sikkerheden for din færden på nettet.

IE Tab
IE Tabs er kun til Windows og den tilbyder Internet Explorer i et faneblad i Google Chrome. Det er bekvemt at slippe for at starte Internet Explorer, hvis en hjemmeside simpelthen er programmeret til at kræve Internet Explorer.

Screen Capture
Screen Capture benyttes til at tage screenshots (skærmbilleder) af websites.

Der er sikkert rigtig mange flere gode udvidelser og du er velkommen til at informere om dine favoritter i kommentarene herunder!

Kommentarer
Skrevet af: bobs den 27. Jan 2011 12:46

Hmm… hver gang jeg går ind via. de link så skriver den at Chrome Web Store - Programmet er ikke tilgængeligt i øjeblikket.. ?

bobs's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 27. Jan 2011 13:08

Det lyder underligt - jeg kommer fint frem til de rigtige steder og det er ligegyldigt hvilken browser jeg bruger.

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: bobs den 27. Jan 2011 16:34

Jeg kan også komme frem me IE men så skriver den at jeg skal installer Chrome som jeg har installeret… men prøvet så også at sætte den til std. browser og lige lidt hjalp det..
Om der så er forskel på pm man køre 32bit el. 64 bit Win7 ved jeg ik

bobs's billede
Skrevet af: Pablo den 29. Jan 2011 08:12

Jeg har installeret (nogle af) tilføjelserne på Vista 32 bit, Vista 64 bit og Windows 7 32 bit - og det fungerede helt uden problemer i alle tre tilfælde.

Pablo's billede
Skrevet af: Pablo den 29. Jan 2011 08:18

bobs > Jeg installerede ikke tilføjelserne via en anden browser, men direkte i Chrome - så prøv evt. det.

Pablo's billede
Skrevet af: bobs den 29. Jan 2011 23:21

Pablo: Jeg har lige geninstalleret Chrome og sat den til std, browser og åbner Chrome store via. Chrome skriver den stadig - Chrome Web Store - Programmet er ikke tilgængeligt i øjeblikket..

bobs's billede
Skrevet af: Alfax den 10. Feb 2011 14:15

Mht “Screen Capture” så står der som udvidelsesnote flg: “This extension can access: All data on your computer and the websites you visit”, som ved nærmere forklaring giver dette som information:

This item contains an NPAPI plug-in.
Caution: NPAPI plug-ins can do almost anything, in or outside of your browser. For example, they could use your webcam, or they could read your personal files.

Måske ikke lige det man forventer som forslag til en udvidelse fra Spywarefri selv, men som der beskrives, så har de jo ikke alle noget med sikkerhed at gøre, men helt klart en udvidelse jeg selv vil holde mig fra wink

Alfax's billede
Skrevet af: Pablo den 10. Feb 2011 14:44

Alfax > Hvis man fravælger alt, hvad der KAN misbruges, kan man jo næsten ikke bruge sin PC som andet end skrivemaskine. Alt hvad der bare smager af cloud-teknologi, ville man i hvert fald som minimum være nødt til at takke nej til. smile

Pablo's billede
Skrevet af: Alfax den 10. Feb 2011 17:10

@Pablo: Nu nævner jeg ikke noget om at fravælge alt(kun Screen Capture), men et plugin der synligt gør én opmærksom på at det vil have adgang til alt på ens PC, er i mine øjne ikke lige det man forventer anbefalet af Spywarefri.(og det er jeg helt sikker på at du heller ikke forventer wink )

Det er muligt at det er en harmløs udvidelse til trods for at alarmklokkerne ringer hos mig og umiddelbart er der heller ingen tilbagemeldinger fra brugere om at de er blevet hacket eller lignende, så måske overreagere jeg ved at gå med seler og livrem wink
Men der er dog andre, der som mig undrer sig over denne adgang det kræver, så jeg står da ikke alene med denne opfattelse raspberry

Alfax's billede
Skrevet af: Pablo den 10. Feb 2011 18:17

Ok, Alfax, men jeg synes nu, det er ret betryggende, at den pågældende plugin selv gør opmærksom på, hvad den har adgang til. Hvis den IKKE havde gjort opmærksom på det, kunne jeg derimod sagtens holde fingrene væk. wink

Hele cloud-teknologien er til syvende og sidst baseret på tillid og dermed forbundet med en vis risiko. Og det må man så bare leve med, hvis man ønsker, at gøre brug af cloud. Sådan er betingelserne, desværre. :(

Pablo's billede
Skrevet af: Alfax den 10. Feb 2011 21:03

@Pablo: Fair nok, det må så være din holdning smile
Men have tillid til et program/udvidelse der har adgang til hele sin PC, som er det først hackere går efter er ikke lige mig, men gudskelov for alternativer der er mere sikre wink

@Thomas Huulbæk: Jeg beklager at min første kommentar giver en lidt off topic respons i forhold til hvad du havde tiltænkt her, men måske kunne du tilføje en linie eller to i din ellers udmærkede artikel til de mere uerfarne brugere, at der intet “farligt” er i, at benytte de udvidelser du anbefaler.(også selvom der står de kræver fuld adgang til alt ens data på computeren)
Da jeg har fuldt tillid til hvad Spywarefri selv siger god for, ville det være mere betryggende smile

Alfax's billede
Skrevet af: Pablo den 11. Feb 2011 09:21

Det er ikke et spørgsmål om holdning, men om fakta. Et program som Screen Capture er nødt til at have adgang til alt, hvad det skal kunne tage screen shoots af - ellers kan det ikke fungere. Men det er jo ikke ensbetydende med, at dine screen shoots bliver videresendt til programmets ophavsmand. smile

Pablo's billede
Skrevet af: Thomas Huulbæk Andersen den 15. Feb 2011 16:16

Det er lidt svært at komme med en generel betragtning om, at der intet farligt er i udvidelserne. Det hele handler jo om du stoler på udviklerne. wink

Men ja - jeg stoler på de ovennævnte; ellers ville jeg ikke bruge dem smile

Én anden interessant udvidelse, som jeg ofte benytter men ikke har nævnt i artiklen: https://chrome.google.com/extensions/detail/efbjojhplkelaegfbieplglfidafgoka

Thomas Huulbæk Andersen's billede
Skrevet af: Ejvindh den 18. Feb 2011 12:10

Ikke en egentlig udvidelse, men for folk der er utrygge ved at bruge Chrome, pga dens kommunikation tilbage til google, så kan Iron anbefales som alternativ. Det er et afkog af Chrome-koden, hvor man blot har fjernet de kritiserede elementer:

http://www.srware.net/en/software_srware_iron.php

Ejvindh's billede
Skrevet af: Pablo den 13. Mar 2011 00:26

I dag brugte jeg udtrykket “vedhæftet fil” i en mail, og da jeg ville sende mailen, fremkom flg. besked fra G-mail:

“Du skriver om en vedhæftet fil, men du har ikke vedhæftet nogen fil. Vil du sende mailen alligevel?”

SÃ¥ ja, man bliver godt nok kikket over skulderen. grin

Pablo's billede
Seneste artikler
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Software vi kom til at installere

Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.

Sådan optimerer du din datasikkerhed online

Det er desværre et stigende problem, at danskere får deres data stjålet. Store dele af vores liv er rykket online, og det gør det attraktivt for cyberkriminelle at hacke privatpersoner.

Sådan skaber du et mere produktivt arbejdsmiljø på kontoret

Et produktivt kontormiljø er nøglen til en vellykket virksomhed.

Benytter du cbd olie?

Vi danskere er vilde med at benytte produkter der kommer direkte fra naturen.

Seneste nyt
Sådan optimerer du din datasikkerhed online

Det er desværre et stigende problem, at danskere får deres data stjålet. Store dele af vores liv er rykket online, og det gør det attraktivt for cyberkriminelle at hacke privatpersoner.

Sådan skaber du et mere produktivt arbejdsmiljø på kontoret

Et produktivt kontormiljø er nøglen til en vellykket virksomhed.

Benytter du cbd olie?

Vi danskere er vilde med at benytte produkter der kommer direkte fra naturen.

Digital privatlivssikkerhed: VPN

De fleste af os bruger ekstremt mange af vores vågne timer på internettet, men det er faktisk de færreste der ved, hvordan de beskytter sine digitale datas.

Sådan får du hurtigt og sikkert bredbånd

I dag bruger man nettet til alt. Streaming, musik, gaming og til at tjekke Netbank og e-Boks. Det betyder, at man indtaster en masse vigtige koder og tilgår meget personlige, fortrolige oplysninger via sine enheder. Alle disse ting stiller krav til både bredbåndshastighed og internetsikkerhed.