EMET

Skrevet af FBJ Emeritus
Jeg er stor fan af gratis beskyttelse. Jeg mener ikke gratis beskyttelsesprogrammer (det er en anden snak), men fornuftig beskyttelse ved brug af de eksisterende værktøjer; beskyttelse der giver mening. I andre sammenhænge har jeg derfor talt for, at man laver en konto med begrænsede rettigheder, at man bruger UAC, DNS beskyttelse (som Norton Connectsafe) og hosts-fil beskyttelse. Altsammen nem og gratis beskyttelse, der ikke tapper computerens ressourcer og som blot bruger de muligheder, der er i styresystemet.

Det efterfølgende handler om EMET (Enhanced Mitigation Experience Toolkit), der har fået nyt liv efter den seneste sårbarhed opstod i Internet Explorer. I perioden, hvor der ikke var en lap (patch) at sætte på hullet, anbefalede Microsoft, at brugere benyttede mulighederne i EMET til at undgå truslen mod sårbarheden i Internet Explorer. Man kan argumentere, at zero-day sårbarheder kun er virksomme i korte perioder, men hvis du bruger IE, Flash, Java, Acrobat Reader og MS Office programmer, så har det vist sig, at du er udsat for disse zero-day sårbarheder 100-150 dage om året - så sammenlagt er problemet ganske stort.

Med EMET installeret bliver du ikke 100% beskyttet - det bliver man jo aldrig. Men du opnår en væsentlig beskyttelse mod de såkaldte zero-day exploits. Høj-risiko programmer som Flash, Java og Acrobat Reader kan pludselig beskyttes mod de sårbarheder der næsten dagligt opdages i programmerne. Forklaringen og teknikken bag EMET er meget nørdet og kræver indsigt i computerens inderste, og hvis man ikke mestrer maskinkode (nuller og et-taller), så er det meget svært tilgængelig læsning. MEN installation og brug af EMET er meget lige til - ikke sværere end at installere og bruge alle mulige andre programmer.

Kom hurtigt i gang...


Det eneste du skal er:

1. Hent og installer programmet - det foregår helt automatisk og du bliver hjulpet igennem med spørgsmål som du kender fra andre installationer.

Du finder link til download her - midt på siden

2. Dobbeltklik på fil (EMET_GUI.exe) og klik på "Configure System" - vælg indstilling fra en rullemenu

3. Klik på "Configure Apps" og vælg de programmer der skal beskyttes af EMET (flash, java, ie, firefox, acroreader osv...) eller vælg import af den konfigurationsfil, der følger med installationen.

4. Genstart din computer og test om programmerne kører som de skal. Færdig... smile

Note: For WinXP brugere er der både lidt dårlig nyt og heldigvis også godt nyt. Den dårlige nyhed er, at EMET kræver .NET Framework 2.0 installeret på computeren (det vil installationen af EMET sørge for). Den gode nyhed er, at flere af de sikkerhedsfunktioner, der er indbygget i Win7, vil nu også virke på din WinXP computer.

Du kan læse mere og finde en billedvejledning HER!

EMET er opdateret til version 5.0: LÆS MERE HER!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel eller det er ikke muligt at kommentere...

Seneste artikler
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Software vi kom til at installere

Det findes overalt på næsten alle computere efterhånden: Software, som du ikke mindes at have installeret, som du ikke ved, hvad du skal bruge til og som pludselig bare er der.

Hvad kan man lave nu, når alt er lukket ned?

Og vigtigere, hvad kan man lave på computeren uden at få alt muligt spyware ind på computeren?

Et af de mest udbredte software-sprog

Det er vigtigt i alle aspekter af livet, at man taler samme sprog.

Kan man selv redde en væskeskade i computeren?

Har du lige spildt vand eller cola i din computer, så læs med her.

Seneste nyt
Hvad kan man lave nu, når alt er lukket ned?

Og vigtigere, hvad kan man lave på computeren uden at få alt muligt spyware ind på computeren?

Hurtigt og sikkert log-in med digitalt NemID

Det er efterhånden en del år siden, at den danske regeringen indførte det såkaldte NemID, som i første omgang var alt andet end let for danskerne.

Hvor meget bliver du overvåget på nettet? Og hvordan kan du sikre dig selv?

Vi har alle en lille bange anelse om at vi bliver overvåget mere end hvad rart er.

BullGuard på tilbud

Vi har lige nu BullGuard Antivirus og BullGuard Internet Security på lager til sindssyge priser.

Beskyt din computers indre og ydre

Hvis du har en computer med vigtige dokumenter, som skal holde i lang tid, kan det være en god idé at bruge nogle af dine penge på antivirus og fysisk beskyttelse.