Begrænset bruger Win7

Skrevet af FBJ Emeritus
Hvis du har læst om "Begrænset bruger WinXP", så overvejer du måske noget tilsvarende på din Win 7 computer - og lad os med det samme sige, at det anbefaler vi også. På Windows 7 er der allerede noget der ligner lidt. Det er den funktionalitet, der hedder UAC eller User Account Control. UAC blev introduceret på Windows Vista, men måden det virkede på blev meget udskældt, da det medførte en lang række alarmer som generede brugeren. I Windows 7 er UAC blev ændret så det stadig beskytter, det er knap så irriterende, men UAC ikke giver den samme beskyttelse som på Vista. Så grundlæggende så synes vi at UAC er fint, men det er bare nemt at undgå.

Derfor bør du køre som begrænset bruger på Windows 7. Inden vi går i gang skal vi lige nævne:

At køre uden Administrator rettigheder i Windows 7 er IKKE en 100 % løsning overfor alle de trusler din computer står overfor. MEN det er et antivirusprogram, en firewall, et antispywareprogram heller ikke. At køre uden Administrator rettigheder bør være ét af de "sikkerheds-lag", du sikrer din computer med - sammen med diverse beskyttelsesprogrammer - for at komme så tæt på de 100 % som det nu er muligt.

*****************

Den grundlægggende teori. Hvad betyder det (hvad kan man og hvad kan man ikke)

I Windows 7 er der tre mulige konti:

Adminstrator konti
Begrænset bruger konti
"Den indbyggede Administrator"


"Den indbyggede Administrator" bliver ikke beskrevet yderligere i denne artikel. Den er der, og den lever forhåbentlig skjult og deaktiveret, idet den ikke skal bruges.

Hvis du bruger en begrænset bruger konto vil der være ting du (og de programmer du bruger) ikke kan ændre i Windows, men samtidigt vil du heller ikke kunne ødelægge så meget på din computer, da du har begrænsede rettigheder. Dette gælder også de programmer du kører, så skulle du komme til at køre en virus, så vil virussen heller ikke kunne ødelægge så meget, og i mange tilfælde vil virus slet ikke have held til at inficere din computer. Så pointen er, at en virus eller lignende vil have svært ved at inficere din computer, idet virussen vil have begrænsede rettigheder til at ændre på indstillinger på din computer.

Hvad er så forskellen på en Administrator konto og en Begrænset Bruger konto. Hvis din konto har Administrator rettigheder (hvilket er standarden for konti i Windows 7) så kan du ændre ALT - såvel for dig selv som for andre brugere på computeren. Du kan ændre sikkerhedsindstillinger og alle øvrige indstillinger, og du kan ændre alle filer på computeren (inklusiv andre brugeres filer).

Som Administrator kan du:

* Installere programmer og hardware
* Ændre indstillinger (præferencer) og lave reparationer.
* Skrive til alle områder på computeren

Som Begrænset bruger kan du:

* Bruge de programmer, der er installeret på din bruger konto
* Browse/surfe på internettet og læse e-mails
* Bruge almindelige Office programmer, chatte, spille musik, behandle billeder og så videre.
Note: Der kan være nogle programmer på internettet, der ikke vil kunne køre på Begrænsede bruger konti - jeg er bare ikke stødt ind i dem endnu...

Det væsentlige i denne forbindelse er, at en stor del malware IKKE vil kunne køre og ødelægge din computer, idet malware typisk skal bruge Administrator rettigheder for at kunne gennemføre sit angreb. Dette tal er der generel enighed om blandt de fleste mennesker/firmaer, der beskæftiger sig med sikkerhed. Naturligvis er der også de, der vil affærdige denne påstand og mene, at langt mere malware vil kunne komme til. Som nævnt, så er det under alle omstændigheder ikke en 100 % løsning.

*********************

Sådan kommer du igang...

Først skal du oprette en ny bruger - det gør du ved:

1. Klik på Start-knappen og vælg Kontrol Panel.
2. Klik på Brugeradministration og følg herefter denne billedvejledning (beklager den engelske version, men billederne bør kunne forklare):

*********************

Sådan arbejder du med Begrænset bruger...

Næste gang du logger på computeren vil der være mulighed for at vælge mellem to (eller flere) brugere. Dels den du kender med Administrator rettigheder, dels den ny bruger med Begrænsede rettigheder (vælg den sidste). Med den nye bruger vil du være i stand til at lave det du normalt laver (surfer, skriver breve osv.). Der vil være tidspunkter, hvor du har behov for at arbejde i områder, der ikke kan arbejdes i fra en Begrænset bruger konto.

Situation 1
Hvis du vil køre et program, der har behov for Administrator rettigheder, så kan du højreklikke på det vælge "Kør som administrator". Det vil således ud:

image image

Situation 2
I nogle situation vil programmer skulle bruge adgang til dele af computeren som man ikke har tilladelse til som begrænset bruger. Så må du tage stilling til om du vil tillade det - der ser således ud:
image image

Situation 3
En tredje situation er vel egentlig til når "første situation" ikke virker. Det vil typisk være ved installation af nye programmer. Her vil det være nødvendigt at skifte bruger. Det gør du ved at vælg Start -> "Log af" --- når du gør det får du mulighed for at skifte bruger. Når du vælger denne mulighed, så kan du skifte til den bruger, der har Administrator rettigheder - installere det program du vil installere - og skifte tilbage til brugeren med begrænsede rettigheder på samme måde. Du skal altså IKKE genstarte computeren - blot skifte bruger.

image

Det lyder måske kompliceret, men man vænner sig hurtigt til det, og for mange brugere - de der blot surfer på nettet, skriver e-mails, chatter og er på facebook og lignende (kigger på familiebillederne, skriver et brev osv.) - vil det være ganske overkommeligt. OG gevinsten er, at du har fået lagt et solidt ekstra lag beskyttelse på din computer - ganske gratis.

*********************

Konklusion
Jeg synes, at det er vigtigt at gentage: "At køre uden Administrator rettigheder i Windows 7 er IKKE en 100 % løsning overfor alle de trusler din computer står overfor. MEN det er et antivirusprogram, en firewall, et antispywareprogram heller ikke. At køre uden Administrator rettigheder bør være ét af de filtre, du sikrer din computer med - sammen med diverse beskyttelsesprogrammer - for at komme så tæt på de 100 % som det nu er muligt."

*****************

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel eller det er ikke muligt at kommentere...

Seneste artikler
Ringet op af Microsoft?

Et par brugere har gjort os opmærksomme på et svindelnummer, som det er en god idé at være opmærksom på - et skoleeksempel på social engineering.

Hold dig til de store, når du skal spille

Det er blevet utrolig populært, at spille casino-spil online. Det er uden tvivl drømmen om hurtige, og nemme penge, der frister.

Fodboldfeberen raser igen

Det er atter ved at være opstartstid for div. fodboldligaer rundt om i verden. Sæsonstart er altid længeventet for millioner af forventningsfulde fans.

SSL: Hvornår og hvordan?

Et SSL certifikat er en kryptering, der beskytter en hjemmeside mod uønskede gæster. Det er især vigtigt at have en SSL kryptering på sin hjemmeside, hvis man har personlige oplysninger om siden brugere og kunder liggende.

Mere tid til dig selv

Den moderne tidsalder er efterhånden en overstået æra. Snart må det være den hypermoderne tidsalder, der tager over. Vi er blevet mobile, computere er allemandseje og de fleste af os er så dybt afhængige af computere i vores dagligdag, at de danner grundlag for vores job og karriere.

Seneste nyt
Hold dig til de store, når du skal spille

Det er blevet utrolig populært, at spille casino-spil online. Det er uden tvivl drømmen om hurtige, og nemme penge, der frister.

Fodboldfeberen raser igen

Det er atter ved at være opstartstid for div. fodboldligaer rundt om i verden. Sæsonstart er altid længeventet for millioner af forventningsfulde fans.

SSL: Hvornår og hvordan?

Et SSL certifikat er en kryptering, der beskytter en hjemmeside mod uønskede gæster. Det er især vigtigt at have en SSL kryptering på sin hjemmeside, hvis man har personlige oplysninger om siden brugere og kunder liggende.

Mere tid til dig selv

Den moderne tidsalder er efterhånden en overstået æra. Snart må det være den hypermoderne tidsalder, der tager over. Vi er blevet mobile, computere er allemandseje og de fleste af os er så dybt afhængige af computere i vores dagligdag, at de danner grundlag for vores job og karriere.

Hjælp til langsom computer

Du kender det sikkert: Du skal lige starte din computer, fordi du skal ordne noget vigtigt, men din computer er en krig om at starte op.